”Naboparret” af Shari Lapena

Gyldendal 2016 – 302 sider

En særdeles spændende og gysende thriller hvor siderne nærmest vender sig af sig selv.

Den amerikanske forfatter Shari Lapena debuterer med denne helt fantastiske psykologiske thriller ”Naboparret”, som foregår i det øvre amerikanske middelklassemiljø, men også med afstikkere til det deciderede velhavermiljø.

Ægteparret Anne og Marco er til fødselsdagskomsammen hos deres naboer Cynthia og Graham. Da de to ægtepars huse er sammenbyggede liebhaverboliger. Derfor tager det ingen tid at gå fra det ene hus til det andet, så Anne accepterer nødtvunget, at hendes og Marcos datter, Cora på et halv år efterlades sovende alene derhjemme med babyalarmen tændt. Barnepigen har måttet melde afbud.

Hele aftenen igennem skiftes moren og faren til at gå hjem hver halve time og tjekke, at alt er i orden, og det er alt tilsyneladende, men da Anne og Marco kommer hjem for at gå i seng, ser de til deres store skræk, at Cora er forsvundet. Hvorfor er hun det?

Politiet tilkaldes, og efterforskningen ledes af politimanden Rasbach og hans kollega Jennings, som på alle måder er sympatiske, men også skeptiske efterforskere.

En storstilet jagt på Cora og bortføreren går i gang. Sagen får stor mediebevågenhed, ikke mindst fordi barnet et bortført fra et hjem, hvor det har ligget helt alene hjemme. Der udspiller sig nu et drama af dimensioner, som intensiveres mere og mere efterhånden, som handlingen skrider frem.

Hvor godt kender man egentlig sin allernærmeste familie, mor og far og ægtefælle? Hvor godt kender man sine naboer? Ja, og hvor godt kender man egentlig sig selv?

I ”Naboparret” må man konstatere, bogens personer gemmer på hemmeligheder, som andre absolut ikke har kendskab til, og som handlingen skrider frem kommer disse uundgåeligt frem i dagens lys, og som læser overraskes man gang på gang. Ja, helt frem til bogens sidste side.

Personerne i bogen står lysende klart for læseren. Nogle foretager desperate handlinger, som bunder i naivitet, andres handlinger er forbryderiske og beregnende, og andre har deres udspring i et psykisk ustabilt sind.

Selv om bleskifte, børnebræk og amning indgår i bogen, skal man absolut ikke tro, at bogen tilhører genren ”femikrimi”, som nogle krimilæsere – nok især mænd går langt udenom. Jeg kan til fulde tilslutte mig den kendte krimiforfatter Lee Child, der på bogens omslag siger: ”Rigtige mænd læser kvindelige forfattere. På grund af bøger som denne”.

”Naboparret” er en pageturner, der bare vil noget.

5 krimihjerter af 5