”Mørket” af Ragnar Jónasson

Gads Forlag 2021 – 322 sider

Min anmeldelse

Det er første gang, jeg har læst en krimi af den islandske forfatter Ragnar Jónasson, men det er bestemt ikke sidste gang.

”Mørket” har et overordentlig godt plot, som handler om 64-årige Hulda Hermannsdottirs sidste efterforskningsopgave ved Reykjavik Politi.

Hun er blevet tvunget til at gå på snarlig pension, eftersom hendes stilling som kriminalkommissær er blevet givet til en yngre efterforsker.

Da hendes chef giver hende mulighed for at vælge en cold case at fordrive den sidste tid med, er hun ikke i tvivl. Hun vælger en godt et år gammel sag, som drejer sig om en ung russisk kvinde, der havde håbet på asyl og beskyttelse på Island, men i stedet blev fundet død på en kold, mørk strand. Sagen blev henlagt som uopklaret og konkluderet som selvmord.

Hulda er en særdeles dygtig efterforsker, så hun finder hurtig en forbindelse til en anden forsvundet russisk kvinde. Sagen er kompliceret. Ikke alle Huldas kolleger bakker op om hendes efterforskning, og de vidner, som Hulda opsøger, siger ikke alle sandheden.

Der er adskillige temaer – visse er overordentlig tankevækkende – lagt ind i handlingen, og de er med til at gøre handlingen til noget mere end en krimi.

Eksempler på temaer er: en ung mor og hendes barn født uden for ægteskab, pædofili, asylansøgere med problemer, parforholdsproblemer, kvindelige efterforskeres status, forestående pension, kærlighed mellem pensionister m.v.

Temaerne er er også med til, at man får en rigtig god indsigt i mange personers liv. Det gælder både hovedpersoner såvel som bipersoner.

Jeg kom til at holde utrolig meget af 64-årige Hulda Hermannsdottir, som man i den grad lærer at kende. Hendes tilværelse har ikke altid været en dans på roser. Hun har også måttet konstatere, at det at være kvindelig efterforsker i et politimiljø med mange mandlige kolleger ikke just er den nemmeste sag i verden.

Handlingen foregår på Island, og Ragnar Jónasson formår på allerbedste vis at skildre dette smukke land.

Krimiplottet er perfekt. At den dødfundne russiske kvinde ikke havde begået selvmord kan jo ikke undre, men hvordan tingene hænger sammen, finder man først ud af til allersidst – og så kommer chokket.

Jeg vil glæde mig til de to kommende krimier med Hulda Hermannsdottir som hovedperson. Her går man tilbage i tiden og hører om Huldas tidligere liv og karriere.

5 krimihjerter af 5