Alpha 101023 – 411 sider
”De hvide nætter er” anden historie om privatdetektiven Liv Jensen. Den første i serien er ”Det brændende blad”.
Et meget stort tema i ”De hvide nætter” er problematikken omkring det først at være flygtning i Danmark, og senere blive en del af et danske samfund.
En mand fra Albertslund har været på fisketur med sine to børn på Vorsø i Horsens Fjord. Han er fundet med halsen skåret over, og børnene er forsvundet. Det viser sig, at han er flygtet fra Iran til Danmark tilbage i 1990, hvor han blev anbragt i Flygtningecenter Sandholm.
Der er åbenbart sket noget i flygtningecentret dengang, som har ført til det nutidige drab.
Det bliver privatdetektiven, tidligere efterforsker ved Nordjyllands Politi, Liv Jensens opgave i samarbejde med sin gamle ven og mentor, Petter Bohm fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet i København at opklare sagen.
Det bliver noget af en opgave for makkerparret Liv og Petter, for det betyder, at de er henvist til at opsøge andre flygtninge, som var i Sandholmlejren samtidig med den nu dræbte mand.
Det viser sig, at der er hemmeligheder fra fortiden, som spiller ind på det, der sker i nutiden.
Katrine Engberg fører læseren rundt i mange interessante miljøer, hvor hverdagen er helt anderledes end den er for de fleste danskere.
Ligeledes præsenteres læseren for mange forskellige mennesketyper, hvoraf nogle er yderst kriminelle – det være sig både danskere og flygtninge.
Jeg synes rigtig godt om bogen, fordi man får god indsigt i en for de fleste ukendt verden..
Jeg kunne dog godt have ønsket mig, der var lidt mere ”fart over feltet”.
4 krimihjerter af 5
Alpha 101023 – 411 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Bogen findes som e-bog og lydbog på SAXO