”Døden i kurbadet” af Anna Grue

Fra bogens bagside:

En kvinde bliver brutalt myrdet på et luksuriøst kurbad, og det er efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der finder liget. Hun er på genoptræning efter en knæoperation, og udstyret med et mindre lager af smertestillende medicin går hun i gang med sin egen efterforskning, hvilket ikke ligefrem behager det lokale politi. Kort efter sker endnu et dødsfald, og Anne-Maj får sig møvet dybere ind i sagens opklaring. Men er det klogt at lægge sig ud med en morder, når man knap kan gå?

”Døden i kurbadet” er andet selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.

Min anmeldelse

”Døden i kurbadet” omtales som en hyggekrimi. Ja, og det er jo det, den er, selv om ingen vel dog synes, at der er meget hygge ved, at en kvinde findes kvalt i et mudderbad, og der efterfølgende sker endnu et dødsfald af temmelig spektakulær karakter.

Jeg synes, at ”Døden i kurbadet” på mange måder kan sammenlignes med de danske kriminalromaner, der udkom i 60’erne. Ligesom det er tilfældet i ”Døden i kurbadet”, skulle morderen dengang ofte findes blandt en mindre og overskuelig gruppe mennesker, som man havde fået et temmelig godt kendskab til. Det kunne fx være nogen, der var på ferietur sammen, nogen der boede i sommerhus på en isoleret ø, nogen der var på krydstogt osv. – altså ægte whodunnit kriminalromaner, hvor mange uden tvivl var inspireret af Agatha Christie. Blandt danske forfattere er Else Fischer eksponent for denne genre.

I ”Døden i kurbadet” præsenteres man netop for en gruppe mennesker samlet på samme sted, nemlig gæsterne på kurbadet samt stedets personale.

Man får et klart og tydeligt indtryk af personerne, som er realistisk skildret. Selvfølgelig er hovedpersonen Anne-Maj Mortensen i centrum. Både de tanker hun gør sig, og de snakke hun har med de øvrige personer er med til at karakterisere hende.

Som det jo netop er tilfældet i en hyggekrimi, hører man rigtig meget om de fortrædeligheder, som hovedpersonen kommer ud for. For Anne-Majs vedkommende er det knæoperationen, der driller. Man hører også meget om de betragtninger, hun gør sig, om de personer hun møder. Her er både sympatier og antipatier. Man hører også om hendes hund, hendes nabo, hendes madlavning, hendes datter, hendes barnebarn, hendes gamle bil osv.

Beskrivelserne af de steder, hvor handlingen foregår er også rigtig fine.

Jeg synes, at det er virkelig godt, at Anna Grue lader coronakrisen være en integreret del af handlingen. Det er den første krimi, jeg har læst, hvor coronaen ikke bare er en sidebemærkning.

Jeg synes også godt om at blive præsenteret for de tanker og teorier, som Anne-Maj gør sig om, hvem morderen kan være, og som man gør i en whodunnit, gætter man jo med.

At Anne-Maj ligefrem tilknyttes politiets efterforskning er nok ikke helt realistisk; men det er til gengæld beskrivelserne af, hvordan tvivlsomme individer formår at sprede deres påstande på Internettet.

Flere steder i handlingen kommer man uvægerligt til at trække på smilebåndet. Her er tale om god humor.

”Døden i kurbadet” er en letlæst og underholdende hyggekrimi, men ikke helt realistisk.

4 krimihjerter af 5