“Nådesløse kvinder” af Camilla Läckberg

Alpha 2020 – 190 sider

Min anmeldelse

“Nådesløse kvinder” minder mig i størrelse om de lommeromaner, man i min barndom og ungdom kunne købe i kiosker. Den er til at overskue at læse med sine kun 190 sider.

Imidlertid er der overhovedet ikke tale om “kiosklitteratur”, men om en lille og særdeles spændende pageturner om tre kvinder, der hævner sig på deres mænd på grund af de grusomheder og svigt, som de udsætter dem for. I de enkelte kapitler følger man på skift de tre kvindelige hovedpersoner. På den måde får man et rigtig godt indblik i baggrunden for deres handlinger.

Ingrid har droppet en journalistkarriere for at koncentrere sig fuldstændig om moderrollen, så hendes mand kan hellige sig jobbet som en ledende og anerkendt journalist. Desværre for Ingrid er han hende utro med en yngre model.

Birgitte er en ældre lærer, der står foran sin pensionering. Hun har gennem hele livet været udsat for grov vold fra sin mand, der er revisor.

Viktoria er en ung russisk pige, som via en datingside, er blevet gift med en mand, som udvikler sig til at blive enmere og mere dominerende, bestemmende og ulækker type, der går i slaskede joggingbukser.

Selv om bogen ikke er særlig lang, er der heldigvis plads til gode personbeskrivelser. Som læser er man slet ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for kvindernes hævnlyst, idet man får en god indsigt i deres tanker.

Ud fra kvindernes tankesæt, får man også en meget klar beskrivelse af, hvordan deres mænd er.

Lige så snart man har fået indblik i de tre kvinders verden, tager handlingen for alvor fart, og det gør ens læsning også, for siderne vender sig næsten af sig selv.

Jeg følte mig rigtig godt underholdt og konstaterer igen, at Camilla Läckberg med sine sidste udgivelser har skiftet skrivestil fra de kendte Fjällbacka- bøger med Erica Falck.

4 krimihjerter af 5

Alpha 2020 – 190 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...