”Den tavse enke” af Sara Blædel

Politikens forlag 2020 – 392 sider

Min anmeldelse

Som den politinørd jeg er, vil jeg starte med at rose Sara Blædel for det, der angår det politimæssige i ”Den tavse enke”. Jeg synes, det er en fremragende idé, at hun opretter et nyt rejsehold, kaldet P13 – en hentydning til, at enheden er et supplement til de 12 politikredse, der er i Danmark.

Jeg har gentagne gange i mine anmeldelser kritiseret, når forfattere pludselig lader efterforskere – typisk fra København – stå for efterforskningen et andet sted i landet. Hvorfor det netop er dem, der gør det, får man ikke nogen forklaring på. Nogle forfattere og læsere mener, at det er digterisk frihed. Måske nok, men i mine øjne urealistisk digterisk frihed.

At Sara Blædel opretter et nyt rejsehold er også digterisk frihed, men af den realistiske slags. Her får man en begrundet forklaring på, hvorfor hun gør, som hun gør.

Beskrivelsen af den efterforskning, der foregår i ”Den tavse enke” virker yderst troværdig.

Det nyetablerede rejsehold skal stå for opklaringen af drabet på en kvinde på Tåsinge. Hun er en yngre enke og kroejer. I kølvandet på drabet finder andre ugerninger sted.

Krimiintrigen er realistisk, og selv om man præsenteres for adskillige spektakulære handlingselementer, bliver handlingen aldrig ”kulørt”, og opklaringen er efter min mening fuldkommen logisk og troværdig.

Man kommer ind på adskillige interessante temaer. Et vigtigt et er, at stå ved hvem man er. Af andre temaer kan nævnes: det at være bøsse, forholdet mellem ægtefæller, børn og forældre, søskendekærlighed, kærlighed i al almindelighed, kærlighed contra begær, relationer mellem kollegaer, livet i mindre samfund m.m.

Personbeskrivelserne er virkelig gode. Bogens hovedperson er efterforskeren Louise Rick, som også har været hovedperson i 10 bøger af Sara Blædel.

Louise Rick er blevet leder af P13. Hun er en dygtig og dedikeret efterforsker. Hun har temperament, og hun erkender også, at hun kan begå fejl.

En anden hovedperson er Louises journalistveninde Camilla Lind, som lidt tilfældigt også inddrages i efterforskningen. Hende kender vi også fra tidligere Sara Blædel-bøger. Som altid er hun en ihærdig journalist.

De andre personer i ”Den tavse enke” er også skildret rigtig godt, så man danner sig et klart indtryk af dem.

Jeg synes rigtig godt om den interaktion, der dels er mellem de politifolk, der er tilknyttet P13 og dels mellem politifolkene og de personer, de kommer i berøring med.

Jeg holder meget af, at handlingen foregår på Tåsinge, en ø som jeg har besøgt adskillige gange, og hvor jeg tilmed har overnattet på Tåsinge Hotel, hvor også Louise overnatter. Det er forfriskende, at en krimi foregår andre steder end i Aarhus eller København.

Det, jeg ikke begejstres så meget for i bogen, er, at der efter min smag er for meget ”føle-føle” med. Jeg kan nævne Louises forhold til plejesønnen Jonas, til underboen Melvin, til ex-kæresten Eik, til veninden Camilla osv. Jeg kunne også godt have undværet Eiks pensionerede politihund.

Og lige et lille suk mere. Hvorfor er de overordnende politifolk i denne og rigtig mange andre krimier altid nogle trælse og dårlige ledertyper?

Jeg synes helt bestemt, at ”Den tavse enke” er spændende og på rigtig mange områder også en vedkommende bog.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at læse om flere kommende efterforskninger, som Sara Blædel lægger i hænderne på Louise Rick og P13.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2020 – 392 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogens findes som e- og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...