”Nattens udyr” af Michael Katz Krefeld

Lindhardt og Ringhof 2020 – 359 sider

Min anmeldelse

”Nattens udyr” er den 2. bog om politikommissær Cecilie Mars. Den første var ”Mørket kalder”, som jeg vil anbefale, man læser, inden man læser ”Nattens udyr”.

Michael Katz Krefeld har igen formået at skrive en forrygende, hæsblæsende og meget spændende københavnerkrimi. Den handler om en sekt, der bliver omtalt som ”Enhjørningegruppen”. Sekten består udelukkende af mænd, som hader kvinder.

Mændene i gruppen ved ikke alt det onde, de skal gøre imod kvinder. Gennem deres aktiviteter på nettet og deres handlinger oplever de, at de kan få oprejsning for alt det, der er overgået dem, og som de mener, kvinder er skyld i. Det kan fx være, at de har mistet samkvemsret med deres børn efter en skilsmisse, at de er uretfærdig dømt i en voldssag mod en kvinde eller lignende. Og så er der også dem, der føler, at kvinder fuldstændig overser dem af en eller anden grund fx et handicap. Værst af alt er, at alle sektmedlemmer ønsker total fri råderet og bestemmelse over alle kvinder.

Denne forkvaklede indstilling til kvinder gør, at den ondskab, sekten udsætter deres ofre for, er helt ubeskrivelig modbydelig.

Michael Katz Krefeld beskriver detaljeret, hvad kvinderne udsættes for. Det kan jeg godt tåle at læse, men jeg tror, nogen læsere vil have noget svært ved at kapere det.

Det sprogbrug, som kvindehaderne benytter sig af, er meget saftigt, men er samtidig med til at karakterisere dem.

Efterforskningen der følger i kølvandet på ”Enhjørningegruppens” forbrydelser styres af politikommissær Cecilie Mars ansat i drabsafdelingen ved afdelingen for personfarligkriminalitet ved Københavns Politi på Teglholmen.

Cecilie Mars er en utrolig dygtig efterforsker, men hun har mange lig i lasten. Hun tager stoffer, hun er voldelig over for anholdte, og hun er også typen, der ”skyder først og spørger bagefter” osv.

Cecilie har en sag kørende hos DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed, idet hun var været involveret i en sag med et dræbt medlem fra en indvandrerbande.

Hendes dygtighed gør, at hun formår at trænge dybt ind i baggrunden for en forbrydelse, hvilket tydeligt ses i efterforskningen af ”Enhjørningegruppens” forbrydelser.

Michael Katz Krefeld tager også problematikken om indvandrerbander op i ”Nattens udyr”, og man fornemmer tydeligt politiets vanskeligheder med at behandle problemet.

Igen, igen må man konstatere, at PET – Politiets Efterretningstjeneste ikke har verdens bedste samarbejde med det almindelige politi.

Ud over den gode beskrivelse af Cecilie Mars, får man også et godt indtryk af Cecilies nærmeste makkere, Ismail og Troels. Det samme gælder bogens øvrige personer.

Jeg kan dog godt blive lidt træt af at læse, at Cecilies nærmeste overordnede, Karstensen er den typisk koleriske overordnede, man kender fra utallige krimier.

Da ”Enhjørningegruppen” i særdeleshed opererer i det digitale netværk, er der en del ord er termer, som jeg ikke umiddelbart forstår eller har kendskab til.

Politinørden kom også op i mig, da jeg konstaterede,at det er forkert, når Cecilies tjenestevåben omtales som en Glock-pistol. Det rigtige tjenestevåben er en Heckler og Koch.

Jeg følte mig virkelig godt underholdt, da jeg læste ”Nattens udyr”. Et temmelig urealistisk indhold i et bestemt kapitel gør, at jeg ikke giver topkarakter til en ellers helt igennem topspændende storbykrimi.

Jeg vil absolut glæde mig til næste bog fra Michael Katz Krefelds hånd. Han skriver, så man bliver hængende i lænestolen til sidste side.

4 krimihjerter af 5