”Den dag Brita forsvandt” af Michael Teschl

Politikens forlag 2019 – 332 sider

Min anmeldelse

Jeg husker ganske tydeligt sagen om frederikshavneren Pedal Ove. Han blev i 1982 dømt for at have dræbt sin kone, Birita for efterfølgende at have smidt hende i havnen i Frederikshavn.

Det, der gør, at jeg – og med garanti særdeles mange andre – især husker sagen er selvfølgelig, at den i 1992 kom for et nyt nævningeting, og her blev Ove Hansen frikendt. Senere fik han en erstatning på over 5 millioner for uberettiget at have siddet i fængsel. Man talte om, at det var det største justitsmord, der nogensinde var begået i Danmark.

Mange mener, at to DR-dokumentarudsendelser spillede en overordentlig stor rolle i, at sagen blev genoptaget, idet DR-journalisterne fandt frem til vidner, som talte til fordel for Pedal Ove. Det var vidner som ikke havde været med i den oprindelige retssag.

Pedal Ove blev ganske vist frikendt, men en drabsmand fandt man ikke frem til.

Pressen var meget hård ved politiet og mente, at der var tale om overordentlig dårligt politiarbejde.

I Frederikshavn var meningerne delte om, hvorvidt Pedal Ove var skyldig eller ej.

I 2017 fik journalisten og forfatteren Michael Teschl pludselig et anonymt brev med et indhold, der vakte sagen til live igen.

Michael Teschl besluttede sig for at undersøge hele forløbet endnu engang. Han førte herefter et utal af telefonsamtaler, havde bunker af mailkorrespondance, lavede interviews med sagens hovedpersoner – også Pedal Ove – gennemgik politiets samlede efterforskningsmateriale, studerede retsbøger, læste bunker af avisartikler osv. osv.

Uden at finde frem til en gerningsmand – selv om en mulig antydes i det anonyme brev – kunne Michael Teschl konstatere, at den fulde sandhed ikke kom frem under den retssag, der frikendte Pedal Ove. Et par af vidnerne viste sig nu ikke at tale sandt.

Man kan ikke andet end beundre Michael Teschel for det enorme arbejde, han har gjort for at skrive denne meget interessante bog.

Det er ikke en bog, man sådan lige går til, idet den er meget detaljerig. Det er meget interessant at få et virkeligt indgående kendskab til en endnu uafklaret drabssag. Man skal virkelig koncentrere sig, når man læser denne bog.

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2019 – 332 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...