“KNIV” af Jo Nesbø

Normalt når jeg anmelder en bog, rummer min anmeldelse en form for referat af handlingen. Det vil jeg undlade at gøre i dette tilfælde, da jeg ellers let vil kunnekomme til at røbe alt for meget fra denne fremragende krimi. Jeg kan til gengæld garantere, at der sker mangt og meget, både når det gælder spænding og megastore overraskelser.

Harry Hole er igen begyndt at drikke, hvilket har medført, at hans elskede Rakel har smidt ham ud, og at han i den forbindelse drives ind et helvede, han ikke i sine værste mareridt har kunnet forestille sig.

Handlingen udspiller sig om vinteren i og omkring Oslo, som på mesterlig beskrives, så man klart og tydeligt fornemmer stederne. Det gør sig også gældende, hvad angår beskrivelserne af de mere nære miljøer, som privatboliger, kontorer og værtshuse.

Der er heller ingen tvivl om, at dem, der har kendskab til Harry Holes musiksmag, vil kunne ”høre” musikken for sig, når man læser om den musik, der spilles mange steder i bogen.

Man præsenteres for en handling, der foruden gedigen spænding indeholder masser af psykologiske og tankevækkende betragtninger, hvor forholdet mellem mand og kvinde spiller en store rolle, både når det handler om forelskelse, ægteskab, utroskab og sex.

Man er også omme af det, der sker, når mennesker rammes af PTSD.

Man får ligeledes et meget realistisk indblik i efterforskningsarbejde både når det gælder afhøringer og kriminalteknik. Jeg tror også, at de interne problemer, der er mellem den nationale efterforskningsenhed KRIPOS (en slags Rejsehold) og Oslo Politi er fakta fra virkelighedens verden.

Man præsenteres for nogle virkelig interessante og realistiske personer, som er fremragende beskrevet. Der er personer, man væmmes ved, personer man har medlidenhed med, personer man holder af, personer man beundrer osv. Man får rigtig gode fornemmelser af, hvorfor personerne deagerer, som de gør.

Det er helt utrolig, hvor godt man efterhånden er kommet til at kende Harry Hole. Man er simpelthen ”kommet ind i hovedet” på ham.

Som nævnt er handlingen forrygende, og på nogle sider vender siderne sig næsten af sig selv. Andre sider lægger imidlertid op til, at man sætter læsetempoet ned for at få det fulde ud udbytteaf Jo Nesbøs betragtninger.

Selve krimiintrigen er blændende god. Bedst som man tror, at nu har man forstået, hvad der er op og ned i handlingen, så sker der noget, så man må ændre opfattelse for så lidt efter igen at blive bragt i tvivl.

5 krimihjerter af 5

Modtryk 2019 – 502 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...