Jørn Lier Horst er en af de store norske krimiforfattere. Han begyndte sin forfatterkarriere, mens han var politiefterforsker i Larvik. Efterhånden var der ikke tid til både at være politimand og forfatter og på grund af den voksende succes, valgte han forfattervejen.
Det har han ikke fortrudt.
Den primære grund til min snak med Jørn Lier Horst er udgivelsen af hans seneste krimi, ”Katharina-koden”, som jeg synes er en fremragende krimi, fordi den er så realistisk.
Temaet i bogen er en forsvindingssag. Inspirationen til bogen er en forsvindingssag fra virkelighedens verden, som Jørn Lier Horst var involveret i for år tilbage. Det var virkelig noget, der plagede ham, så meget at han besøgte familien til den forsvundne flere gange i de efterfølgende år.
Man havde en mistænkt mand, men man kunne ikke bevise noget. Det kunne man til gengæld adskillige år senere, da man kunne bruge nye tekniske efterforskningsmetoder som fx DNA. Med andre ord: Nye metoder kan give nye svar.
I ”Katharina-koden” hører man om oprettelsen af en ny efterforskningsafdeling ved det norske politi, som tager sig af gamle uopklarede sager, de såkaldte Cold Cases.
Jørn Lier Horst fortalte, at det ikke er en roman-opfundet afdeling, idet det norske politi rent faktisk har fået en sådan afdeling.
Vi talte også om den politireform, som Norge har fået. Den har ført noget godt med sig, men det, at man lægger politikredse sammen, har også medført at politifolkene kan miste lokalkendskabet.
I Danmark har vi ikke længere noget Rejsehold. Det har man i Norge i form af KRIPOS, som i vanskelige sager rykker ud og hjælper det lokale politi.
Når politiarbejdet indgår i Jørn Lier Horsts krimier, skal det være helt korrekt og troværdigt. Selvfølgelig skildres efterforskningen ikke detaljeret og minutiøst. Det må heller ikke tage overhånd og blive kedeligt.
Som det gør sig gældende i ”Katharina-koden”, bruger norsk politi også pressen en del i efterforskningsarbejdet. I Norge har politiet informationspligt.
Vi var også inde på snakken om gerningsmænd, hvor Jørn Lier Horst sagde: ”Det er mennesker som dig og mig”. Han er fuldstændig på linje med den danske politiinspektør Bent Isager Nielsen, som er kendt for ordene: ”Man jager et bæst, men fanger et menneske”.
Siden drabene på fire danske politifolk, som Palle Sørensen begik i 1965, har danske politifolk været bevæbnede. I Norge er politifolkene ikke almindeligvis bevæbnet. Man ønsker, at politiet skal have et civilt og ikke et militært præg. Dog har politifolkene altid deres Clock pistoler liggende i et aflåst rum i deres biler, når de rykker ud. På et tidspunkt, hvor der var terrortrussel, var alle politifolk bevæbnede i et halvt års tid.
Jeg synes, jeg havde en god og interessant snak med Jørn Lier Horst, og heldigvis var han lettere at forstå end Ståle Solbakken – fodboldtræneren i FCK.
Tak til Jørn Lier Horst og forlaget MODTRYK for at denne snak kunne finde sted.