”Heksen” af Camilla Läckberg”

Peoples’Press 2017 – 670 sider

Anmeldelse

Camilla Läckberg har denne gang skrevet noget af en mursten af en krimi, nemlig den 670 sider lange ”Heksen”.

Handlingen tager sit udgangspunkt i drabet på den 4-årige Nea. Det finder sted i nutiden.

Dernæst er der et drab på den ligeledes 4-årige Stella, som fandt sted for 30 år siden. Dette drab, mener man, er opklaret, da to 13-årige piger Marie og Helen tilstod det i sin tid. Har de to piger også noget at gøre med det nutidige drab på Nea, som i øvrigt boede på den samme gård, som den dræbte Stella i sin tid boede på?

Helen bor stadig på egnen, og Marie, som er blevet skuespiller, er kommet tilbage for at indspille en film, hvor en del af handlingen foregår i Fjällbacka.

En eventuel mulig sammenhæng mellem de to drab efterforsker politiet nu. Efterforskningen ledes af Patrik Hedström, som på vanlig vis i Camilla Läckbergs bøger, får godhjælp af sin kone, forfatteren Erica Falck. Hvor realistisk er det i øvrigt?

Efterforskningsarbejdet er på visse områder fint beskrevet. Det gælder især, når der foretages afhøringer og til dels også undersøgelser på et gerningssted.

Jeg synes imidlertid, at det er helt urealistisk, at al efterforskning varetages af en meget lille efterforskningsgruppe. I virkelighedens verden vil langt flere efterforskere være sat på en sådan efterforskning.

Der, hvor det politimæssige går helt galt, er, at den øverste politimand på politistationen i Tanumshede, Bertel Melberg efter min mening er fuldstændig urealistisk. Han er så latterlig og udygtig, at det forstyrrer min læsning, når han ”er på”.

Bortset fra beskrivelserne af Bertel Melberg er personkarakteristikkerne gode og realistiske.

Der er mange forskellige persontyper.

Nogle af personerne er flygtninge fra Syrien. Man får en meget fin beskrivelse af tanker, der går gennem hovedet på folk, som er flygtet fra krig og elendighed for efterfølgende at havne i et Sverige, hvor ikke alle sætter pris på, atde er til stede. Nogle svenskereudførerhandlinger mod flygtningene, som er direkte forfølgelse.

Beskrivelserne af det unge svenske kærestepar på 15 år, Jessie ogSam gør et meget stort indtryk. Hvad de to, som skiller sig lidt ud fra de andre unge i Fjällbacka, må stå igennem er i virkelig barsk og væmmeligt.

I lighed med de syriske flygtninge er også disse to – især Jessie – forfulgte.

Det at være forfulgt er ikke noget nyt. Det har været kendt lige så længe mennesket har eksisteret. For at sætte forfølgelse i relief, har Camilla Läckberg indflettet en historie om en hekseproces, som fandt sted i Bohuslän i 1671. Fjällbacka ligger i det gamle Bohuslän.

Beskrivelsen af hvad der gik forud for selve processen, og hvad der skete, da processen fandt sted er temmelig forfærdende at læse om ogtænke på.

Men den gamle ”heksehistorie” har også fået tilføjet et twist, som er meget fint hittet på af forfatteren.

Alt i alt synes jeg, at ”Heksen” er en fin krimi, men jeg synes nogle samtaler, nogle tanker og nogle familielivsbeskrivelser bliver for meget ”føle-føle” og fylder efter min smagalt for meget. Jeg behøver absolut heller ikke være med til udvælgelse af brudekjoler og ej heller til polterabend og kirkebryllup med overraskelse.

Skærmere ind til benet i din næste bog, Camilla Läckberg.

Min kritik til trods, fortjener bogen 4 krimihjerter nok især på grund af de aktuelle temaer om flygtninge og unge, der på det groveste bliver mobbet. Ja, og ikke mindst ”heksehistorien” fra 1671.

4 krimihjerter af 5