”Dø igen” af Tess Gerritson

Jentas 2015 – 349 sider

Forlagets beskrivelsen

Bogen er en del af ”Rizzoli og Isles serien”

Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – helt ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste menneskehænder kan have efterladt den berømte storvildtjæger Leon Gott udstillet på så grusom vis ligesom de dyr, der pryder hans vægge. Kom Gott uafvidendetil at vække et rovdyr til live?

Seks år forinden blev en gruppe turister på safari i Botswana bytte for en morder. Nu har morderen udset sig Boston som sin nye jagtmark, og Rizzoli og Isles må finde en måde at lokke ham ud af sit skjul på, også selvom det indebærer at vifte med den madding, ingen jæger kan modstå – det ene offer, der slap væk.

“Dø igen” er lige noget for fans af Karin Slaughter!

Anmeldelse:

Når man læser mange krimier, som jeg gør, møder man mange seriemordere, men heldigviser det da kun i bøgernes fiktive verden. Den seriemorder, man møder her i bogen, er en af de mere grumme, idet han behandler sine ofre, som en jægerbehandler sit nedlagte jagtbytte.

Bogen har et godt twist, da en del af handlingen foregår på en safaritur i Botswana 6 år tidligere end den egentlige hovedhandling, som foregår i nutiden og i Boston, USA.

Det er dramatisk læsning, det der foregår på safarien, idet den ene efter den anden af turens deltagere mister livet. Beskrivelsen af naturen og dyrelivet er med til at give den rette afrikanske stemning.

Det er ikke usædvanligt i krimiernes verden, at en gal morder er løs i et sluttet selskab, og at ingen i selskabet naturligt nokved, hvem morderen er. Gode gamle Agatha Christie havde fx samme intrige med i ”Ten Little Niggers” fra 1939. Det, der er anderledes, er, at handlingen foregår på en safaritur, hvor selve naturen også kan være en fjende.

Lidt usædvanligt er det også, at det er en anden end seriens egentlige hovedpersoner efterforskeren Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles, der er ”jeg-fortælleren” i en stor del af bogen. Det drejer sig om en af safarideltagerne, Millie, som er overlevende fra turen i Afrika 6 år tidligere. Det er med til at skabe en yderst intens spænding.

Et brutalt drab, der foregår i nutiden, kobles dels på safarituren for 6 år siden og dels på en række andre drab, som er foregået over adskillige år rundt om i forskellige amerikanske stater, og så kører handlingen.

Man følger nu efterforsker Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles´ efterforskning. Den er godt og realistisk beskrevet. Begge kvinder har ”lig i lasten”, som gør, at de sagtens forstår, hvad ofre for forbrydelser har været igennem.

Beskrivelserne af personerne og de mange forskellige steder, hvor handlingen foregår, er fine og gode.

Som det gør sig gældende i stort set alle nutidige krimier, er efterforskningsteamet sammensat af mange forskellige mennesketyper. Derfor undgår man heller ikke i denne krimi den sædvanlige mega-usympatiske kollega.

Er man til en ”bloddryppende” krimi, som samtidig er spændende og rimelig realistisk, vil man helt sikkert synes om ”Dø igen”.

5 krimihjerter af 5