”Magt og afmagt” af Pia Reesen Brønnum

Forlagets beskrivelse

Modvilligt har Sabrina Fanø accepteret et barselsvikariat på Radio Medias kriminalmagasin. Mordet på hendes halvbror, hvor hun også selv var i overhængende livsfare, står stadig friskt i erindringen, og selv om hun har opbygget en stabil hverdag, er hun langtfra kommet sig over traumet.

Hun er bestemt heller ikke begejstret over at skulle have en praktikant med på slæb – en britisk skuespiller vil researche sin næste rolle, og hun ser absolut ikke frem til at have en amatør med i marken.

Sabrina satser på at afvikle vikariatet så fredsommeligt som muligt, men en seriemorder med forstand på sociale medier og et brændende had til unge kendisser er begyndt at husere. Og selv om hun ved, hun er på vej ud på dybt vand, kan Sabrina ikke lade sagen ligge. Men den paranoide morder har en selvbestaltet mission, og han vil ikke lade nogen forhindre ham i at udføre den.

Magt og afmagt er sidste bind i trilogien om Sabrina Fanø.

I og med at bogens hovedperson Sabina Fanø er kvinde, og er den, fra hvis synsvinkel handlingen hovedsageligt ses, vil jeg beskrive bogen som en typisk femikrimi med en del ”føle-føle” og ”kvindeting” – fx venindesnak over rødvin, kommen hinanden ved og forelskelse. Sabinas mors død af et hjerteanfald fylder også meget – men alt sammen er realistisk – dog rummer bogen også et drys af elementer fra triviallitteraturen.

Gennem bogens personer gør forfatteren, Pia Resen Brønnum sig flere tanker omkring aktuelle emner som mobning, reality-shows, ghettobebyggelser og bandekrig, hvilket også er med til at skabe realisme i bogen.

Bogen er også en barsk thriller, hvor en seriemorder er på spil. Der skjules ikke på nogen måde, hvad morderen gør ved sine ofre, hvilket i høj grad er med til at karakterisere ham.

Seriemorderen hader reality-shows og de derudaf sprungne kendisser, men årsagen til dette had afsløres først for alvor til sidst i handlingsforløbet. De sidste godt 50 sider i bogen er meget dramatiske.

Personbeskrivelserne er fine, og man er om ad mange forskellige persontyper.

I forbindelse med Sabinas vikarjob som kriminalreporter virker det lidt søgt, at en af de unge mænd, som hun taler med, da hun laver en reportage om bandekrig, senere viser sig at have været aktiv deltager i krimiintrigens reality-show og tilmed er kæreste med en af de piger fra showet, som seriemorderen fanger.

Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor Sabina skal have en britisk skuespiller med som praktikant, og så generer det mig meget, at begrebet ”kriminalpolitiet” anvendes i bogen. Det er der ikke noget, der hedder længere.

3 krimihjerter af 5