”Løbende tjener” af Dennis Jürgensen.

Forlagets beskrivelse

Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker.
Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder.
I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København.
Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet.
Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige.
Midt i arbejdet med den aktuelle drabssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig.
Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.

I min tid som skolebibliotekar var Dennis Jürgensen en meget populær forfatter blandt især de lidt ældre elever. Nu er han så sprunget ud som krimiforfatter for voksne. Når man ved, hvor dygtig han er til at skrive for børn og unge, undrer det ikke, at han her har begået en glimrende voksen-krimi eller måske snarere en thriller/spændingsroman.

Bogen er meget spændende og er visse steder endog meget brutal. Den har nok en tendens til ind imellem at være lidt urealistisk, men på det område ligner den særdeles mange andre fantastiske thrillere/spændingsromaner. Det gør efter min mening ikke noget. Engang imellem er det forfriskende at læse en anden type bøger end de mere traditionelle.

Krimiintrigen minder i den grad om intrigen i en ganske bestemt ældre dansk krimi – jeg undlader at sige hvilken for ikke at røbe for meget – der så er blevet tilsat nogle spektakulære spændingsmæssige effekter – og med stort held.

Den person, som man i bogen lærer bedst at kende, er absolut Roland Triel, som er den ledende efterforsker på sagen, men også forretningsmanden Frans Jessen – et af de potentielle ofre – får man et godt kendskab til.

Den politimæssige efterforskning i bogen er i orden og ligeledes er der godt styr på politiafdelinger og politikredse. Derfor er det generende, at Dennis Jürgensen alligevel bruger titlerne kriminalassistent også om yngre efterforskere. Titlen må ganske vist bruges, hvis man havde den inden Politireformen fra 2007, men ifølge en kilde inden for politiet, er det kun de yderst gammeldags betjente, der gør det – og det er få!

Hvorfor Roland Tiels kontor på Politigården i København er møbleret med et par gamle stole fra hans eget hjem, og at en af kollegerne altid medbringer en lystfiskerklapstol til møder, forstår jeg ikke. Det virker lidt useriøst.

Bogen er ”rap i replikken”, hvilket skal forstås således, at det myldrer med sjove, rammende og frække bemærkninger bogen igennem.

Næsten 500 sider er den på, men det betyder ikke noget, da den er yderst tempofyldt.

Bogen er den første i en serie om Roland Triel, hvilket også slutningen mere end antyder med en cliffhanger.

Jeg ser frem til at læse de kommende bøger i serien.

4 krimihjerter af 5