Interview med Stefan Ahnhem

Efter at have læst Stefan Ahnhems forrygende spændende debutroman "Offer uden ansigt" fik jeg lyst til at lave et interview med ham. Det sagde han straks ja til.

Lidt om din baggrund: Alder? Uddannelse? Hvor bor du? Kone/kæreste? Har du børn? Hobbies?

Jeg er 47 år og har en 4-årig teknisk studentereksamen. I gymnasietiden troede jeg, at jeg skulle arbejde med programmering og elektronik. Svensk var et af mine værste fag, og hvis nogen havde sagt til mig, at jeg i fremtiden skulle arbejde med at skrive, havde jeg troet, at de jokede.

Jeg har boet i Stockholm siden 1986, men planlægger at flytte til København med min kommende hustru om to år. På det tidspunkt er mine to ældste børn blevet voksne, og de to yngste kan komme til at tale flydende dansk.

Jeg ønsker og drømmer indimellem om at finde tiden til en hobby.

Jeg har læst, du havde en livlig fantasi som barn, men at du slet ikke interesserede dig for at skrive, før du blev voksen. Hvad var det, der så fik dig i gang?

At begynde at skrive var et nødvendigt onde. Selvom jeg læste en hel del som ung, er jeg i bund og grund opvokset med film, og det var det, jeg drømte om at arbejde med. Men film begynder ikke med film. De begynder med en god historie, som man skriver ned på et stykke papir. Så var jeg i gang, og da jeg først var begyndt, indså jeg, at det var det, som var det sjove, og jeg har endnu ikke kunnet stoppe.

”Offer uden ansigt” handler meget om mobning og om at blive overset i sin skoletid. Er du blevet inspireret fra din egen skoletid til at skrive bogen? Eller hvor kommer inspirationen fra?

Det er lidt svært at svare præcist på, hvor inspirationen kommer fra. Selvfølgelig kommer en hel del fra mine egne oplevelser og minder, men hovedsageligt er det selve historien og karaktererne i den, som lever sit liv. Jeg forsøger mest bare at hænge på og beskrive det så godt som muligt. Med ”Offer uden ansigt” ville jeg skrive en historie om at komme hjem, og det, som interesserede mig ved det, var, hvordan vi husker visse ting og fortrænger andre og den mekanisme, som ligger bag det.

Når man ser billeder af dig, ser du meget fredsommelig ud, men ”Offer uden ansigt” er meget barsk. Hvordan hænger det sammen?

Haha! Overfladen er jo netop det, overflade …

Blev ”Offer uden ansigt” antaget ved det første forlag, som du sendte manuskriptet til?

I forbindelse med at jeg ledte efter en agent, sendte jeg bogen til nogle forlag, som jeg stadig ikke har fået svar fra. Men jeg tror nok, at de har forstået, at det tog er kørt. Der er en enorm forskel på, at en agent sender en bog og anbefaler forlæggeren at læse den sammenlignet med selv at sende den. I stedet for at bruge tre måneder på måske at læse den, får de en frist på en weekend.

Hvorfor udkom bogen i Danmark, inden den udkom i Sverige?

Eftersom handlingen udspiller sig en hel del i Danmark, og en af hovedkaraktererne er dansk, er den på en måde lige så dansk som den er svensk. Og så tror jeg, at det danske forlag, Lindhardt og Ringhof, syntes det var skægt at være de første og have verdenspremiere på en oversat bog. Og i Sverige har de spillet på, at den allerede var udgivet i Danmark.

Her følger et citat fra min anmeldelse: (Jeg gav bogen 5 store krimihjerter ud af 5)

Om det er forfatteren eller oversætteren, der ikke har helt styr på politiet i Danmark, ved jeg ikke, men at beskrive Dunja Hougaard som ”kriminalassistent på kriminalafdelingen i København” er ikke korrekt. Hverken titel eller afdeling eksisterer længere. Det hedder politiassistent og ”Afdelingen for personfarlig kriminalitet”.

Som anmelder lægger jeg utrolig stor vægt på, at fakta om politiet er i orden, og at de steder, der beskrives i bogen, også eksisterer i virkeligheden? Hvad gør sig gældende for dig?

Jeg er stort set enig. Jeg bruger mere eller mindre altid virkelige steder og har en ambition om, at grundfakta skal stemme, så længe det ikke griber forstyrrende ind i den gode historie. For mig har den gode historie altid første prioritet. Fejl har desværre en evne til altid at snige sig ind på en eller anden måde, og præcis som du skriver, ændres forudsætningerne og afdelinger får nye navne. Jeg begyndte at skrive ”Offer uden ansigt” i 2009, og den udspiller sig i 2010, og bare på de fire år er der sket en hel del.

Bruger du meget tid på research, når du skriver bøger?

Det er forskelligt. Der går aldrig en hel arbejdsdag uden, at jeg er på nettet og tjekke noget. Det kan være alt lige fra, hvordan et bestemt våben fungerer til tidsplanen mellem Helsingør og Helsingborg. Men nogle gange kan jeg bruge en hel arbejdsdag på at møde eksperter og besøge specifikke steder. For eksempel fik jeg i forbindelse med den bog, som jeg skriver lige nu, en rundvisning med sikkerhedschefen i de underjordiske gange under Stockholms Riksdag.

Gemmer du dig bort på en ødegård, når du skriver, eller hvad gør du?

Når jeg tager notater og vil have, at tankerne skal flyve frit, sidder jeg ofte på en cafe med musik i høretelefonerne. Når det så er blevet tid til at skrive, gør jeg det for det meste hjemme i mit arbejdsværelse, når resten af familien er gået, og det er helt stille og roligt. Så er det at være alene det allervigtigste.

Du har lavet manuskripter til de nye film om Kurt Wallander. Jeg har set dem alle og synes bestemt, de er gode, men jeg savner Rolf Lassgård. Han er og bliver den rigtige for mig? Hvorfor blev det ikke ham, der spillede med i de nye film?

Det er et spørgsmål til filmproducenterne.

Forsætter du med at lave filmmanuskripter, eller satser du på at blive fuldtidsforfatter.

Lige nu har jeg ikke tid til at skrive film- og tv-manuskripter, og ironisk nok har jeg aldrig fået så mange tilbud om at gøre det som nu.

Hvilke krimier læser du selv?

Alt for få. Normalt læser jeg, inden jeg falder i søvn, men nu ligger jeg og tænker på min egen historie og på, hvad jeg skal skrive, når jeg vågner. Men på mit natbord ligger en stor stak bøger, som venter på at blive læst, og det er alt fra Jussi Adler Olsen til Donna Tartts seneste.

Er du i gang med efterfølgeren til ”Offer uden ansigt”? og vil du i så fald røbe lidt om indholdet?

Ja, den er jeg i fuld gang med lige nu, og jeg har allerede afsløret lidt for meget i svaret på et af dine tidligere spørgsmål. Men titlen bliver ”Den niende grav” og udover at være en spændende pageturner, bliver den alt andet end man forventer sig.

Hvor holder du sommerferie i år?

Mallorca.

En meget stor tak til Stefan Ahnhem fordi han så velvilligt stillede op til mit interview. Jeg er helt sikker på, at han bliver en af de store svenske krimiforfattere. Jeg glæder mig til at læse hans næste bog "Den niende grav". Stefan Ahnhem løfter en lillebitte flig af, hvor noget af handlingen foregår her i interviewet.

Også tak til Stefan Ahnhems agent Mi Thomsen, som har formidlet kontakten til ham. Stor tak til Mi, fordi hun har været så sød at nedskrive alle Stefans svar på dansk.