Et ungt amerikansk kærestepar dykker i et vrag i Det Caribiske Hav. Efter kort tid bliver de alvorligt syge og dør.

Virologen Martin Hendersons undersøgelser viser, at de er blevet inficeret med en 100 år gammel dræbersygdom. Han gør sig efterfølgende de ihærdigste anstrengelser for at finde en vaccine, da han frygter, at en evt. smitte atter kan medføre en verdensomspændende epidemi.

Med stor indsigt, som må have krævet en omfattende research, beskriver og forklarer Claus Lohman, hvordan virologen finder frem til virussen, og hvordan vaccinen bliver til.

Denne del af bogen er meget realistisk.

Så er der en anden del af bogen, som efter min mening er mindre realistisk, men til gengæld meget spændende og knaldgodt fortalt. Her hører vi om gamle sunkne spanske skibe lastet med ufattelige rigdomme, om nutidige drab og kidnapninger, om politiefterforskning, kærlighed og jalousi, snyd og bedrag hvor intet er, som man tror, det er samt meget andet spændende.

Der er noget eventyragtig filmisk over alt dette. Det virker godt.

På dygtig vis formår Claus Lohman at flette det realistiske og det urealistiske sammen til en helstøbt spændingsroman.

Personerne – både de gode og de onde – er godt beskrevet. Det gælder i særdeleshed bogens to hovedpersoner, virologen Martin Henderson og den arkæologistuderende og ambitiøse freelancejournalist Emma Fitzgerald.

Det gælder også miljøerne som fx det laboratorium, hvor virologen Martin arbejder og også de steder, hvor bogens personer bor og lever.

Selv om der er mange handlingselementer, der skal flettes sammen til sidst, så lykkes det fint for forfatteren.

Jeg har det tit sådan, når jeg læser spændingsromaner og krimier, der indeholder rigeligt med vidensformidling, at jeg nemt ”går lidt kold” i læsningen. Men når de spændingsskabende afsnit i ”Under overfladen” tager over, kører læsningen bare glat derudad.

”Under overfladen” er første del i en serie om virologen Martin Henderson og den arkæologistuderende freelancejournalist Emma Fitzgerald.

4 krimihjerter af 5

Aronsen 2018 – 338 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

James Whitehouse er konservativ juniorminister i den britiske regering. Premierminister Tom Southern er James’ bedste ven helt tilbage fra studietiden i Oxford for 24 år siden, hvilket kommer til at spille en rolle i bogen.

James er gift med Sophia og sammen har de to børn. Alt ånder fred og idyl, indtil Olivia, en kvindelig medarbejder i James’ ministerium anklager ham for voldtægt.

Det viser sig, at James og Olivia har haft et seksuelt forhold kørende i et lille halvt års tid. Imidlertid gør James forholdet forbi, men en uges tid efter bruddet følges de to ad i en elevator, og så sker det, som James siger er et afskedsknald, mens Olivia siger, det er grov voldtægt.

James stilles for retten sigtet for voldtægt.

Anklageren er Kate Woodcroft. Hun er overbevist om, at James er skyldig i voldtægt. Man får en virkelig god fornemmelse af de tanker, hun gør sig i den forbindelse.

Ligeledes får man et godt indblik i, hvad James’ kone, Sophia må gennemgå af tro og tvivl i forbindelse med, at hendes ægtefælle har en så alvorlig anklage hængende over hovedet.

Man følger nu flere forskellige personer og får et virkelig godt indkig i deres adfærd og tankevirksomhed både i 1993 og 2017, så man forstår dem under og efter retssagen. Det er i visse tilfælde ikke småting, man får at vide.

Miljøbeskrivelserne er fine. Især hæftede jeg mig ved beskrivelserne af studiemiljøet i Oxford. Hvad der måske ser fint ud på overfladen er ikke altid det, man ser, når man går i dybden.

Tanker og refleksioner fylder rigtig meget i bogen. Det ved jeg, der er mange, der sætter stor pris på. Jeg kan også godt være med et stykke hen ad vejen, men efter min smag fylder det for meget. Jeg mangler noget mere direkte spænding.

Der er også blevet plads til overraskelser. Jeg røber intet ved at fortælle, at den største – og den var stor – optræder midt i bogen.

Smag og behag er nu engang forskellig. Jeg ender derfor på den karakter, som jeg gør, men jeg er helt sikker på, at mange – især kvindelige læsere – vil synes aldeles godt om bogen.

3 krimihjerter ud af 5 

Hr Ferdinand 2019 – 318 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

 ”Operation nyttige idioter” er første bind i en serie om indhenter for PET Selma Brink.

Selma Brink, som tidligere var en meget kendt TV-reporter, er blevet rekrutteret af PET som indhenter. På grund af sin erfaring som journalist viser hun sig at have eminente evner som efterforsker.

Hun sendes til Flensborg af PET under dække af at være journalist for at undersøge, om drabet på en kendt flygtningeaktivist, Malin Østerlund er begået af politiske årsager, som kan være en trussel mod Danmark. Det tyske politi hælder mere til, at det er et røverisk overfald, der gik galt.

Efter at have infiltreret i Flensborgs flygtningemiljø finder Selma hurtigt ud af, at det er PET, der har ret.

Man skal ikke have læst mange sider, før man finder ud af, at Selma er en kvinde, der forstår at komme ind i begivenhedernes centrum, og jo mere man følger hende, ser man at hun er både barsk og modig. Der er ikke meget nervøs tøs over hende.

Hvordan hun egentlig er ”indvendig”, får man ikke så meget at vide om.

Nu udspiller der sig et realistisk drama, hvor hovedtemaet er flygtninge-migrant problematikken. Som i den virkelige verden, er der mennesker i bogen, der mener, at strømmen af dem, der kommer ulovligt ind i Danmark, skal stoppes med alle midler. Og så er der dem, der mener det modsatte, nemlig at de, der har behov for hjælp, skal hjælpes. Det er noget, der kan skabe konflikter. Voldsomme endda.

Sagen er bestemt ikke ligetil. Det, som drabet på Malin Østerlund umiddelbart så ud til at være, er måske i virkeligheden noget helt andet - måske en brik i et uigennemskueligt politisk spil, som også trækker spor ud i Europa.

Man kommer rundt i flere forskellige og godt beskrevne miljøer.

Da bogens personer – bortset fra chaufføren Benny – ses fra Selmas synsvinkel, ved man ikke, hvad disse tænker, men kun hvordan de agerer. Der mangler noget psykologisk kant.

Selv om intrigen kan forvirre en, så synes jeg, at Henrik Brun fint formår at rede de spegede tråde ud til sidst.

Efter endt læsning sidder jeg tilbage og tænker på, hvor meget PET mon benytter sig af indhentere som Selma. Ja, og så tænker jeg også på, at PET måske ikke altid har ”helt rent mel i posen”, når de efterforsker.

Jeg vil se frem til at følge Selma i de kommende bøger med hende som hovedperson.

4 krimihjerter af 5

People’sPress 2019 – 330 sider

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

I det pressemateriale, der er udsendt i forbindelse med ”Jeg vil savne dig i morgen”, står der bl.a., at hovedpersonen Thorkild Aske kan sammenlignes med Jo Nesbøs Harry Hole. Jeg forstår godt sammenligningen, for i lighed med Harry Hole kommer også Thorkild Aske ud for en psykisk deroute. Bortset fra det synes jeg ikke, at ”Jeg vil savne dig i morgen” kan sammenlignes med Jo Nesbøs forfatterskab.

Jeg oplever, at ”Jeg vil savne dig i morgen” undertiden kan være lettere forvirrende at læse, idet det ind imellem kan være vanskeligt at finde ud af, om det, som Thorkild Aske oplever, er hallucinationer, som følge af piller og spiritus, eller om det er virkeligheden.

Bogens krimiintrige er OK.

Den tidligere afhøringsleder Thorkild Aske er netop blevet løsladt fra Stavanger fængsel, hvor han har afsonet en dom på tre år for manddrab i forbindelse med en færdselsulykke.

Han overtales af en mor til at rejse til en lille ø i Nordnorge for at finde hendes unge søn, der er forsvundet. De lokale politimyndigheder har afskrevet sagen som en drukneulykke, men den unge mands mor insisterer på, at hans lig findes. Det håber hun, Thorkild på en eller anden måde kan bistå med.

Under meget svære vejrmæssige forhold går Thorkild i gang med sine undersøgelser.

Thorkild Bakkeid gør meget ud af at beskrive bl.a. landskaber, miljøer og vejrfænomener. Alt for meget efter min mening.

Jeg synes også, at man kommer for meget ”ud i for mange hjørner”, som har med hallucinationer at gøre.

Personbeskrivelserne er gode. Man får et virkelig godt indblik i Thorkild Askes mørke sind, hvor der ikke findes megen glæde. Også bipersonerne står tydeligt for læseren.

De sidste ca. 60 sider er gode – og næsten uden beskrivelser afhallucinationer.Selv om der har været meget forvirring i de foregående sider, så er løsningen på krimiintrigen uden løse ender.

Jeg skal helt bestemt læse den næste bog om Thorkild Aske, fordi slutningen var god

og overraskende, og så håber jeg, at der bliver færre indre monologer og hallucinationer og flere thrillerelementer, der er mere virkelighedstro.

3 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 – 334 sider

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Svenske Stina Jackson debuterer med en fabelagtig spændende psykologisk thriller fyldt med modbydeligheder.

Gymnasielærerne Lennart, kaldet Lelle og hans kone Anette oplever det forfærdelige, at deres teenagedatter Lina forsvinder sporløst. Den skrækkelige oplevelse tærer så meget på ægteskabet, at det går i opløsning.

Anette finder lykken i et nyt parforhold, mens Lelle får en voldsom depression, som medfører en deroute, der indebærer både voldsomt spiritusindtag og misligholdelse af sin egen person og hjemmet.

Beskrivelsen af den nedbrudte Lelle står meget klart. Man ser tydeligt for sig, når han sidder i sit beskidte tøj og drikker spiritus og tænker på sin elskede Lina. På trods af at han er psykisk nedbrudt formår han alligevel at holde fast i sit gymnasielærerjob.

Gennem tre år har han omtrent hver nat sat sig ud i sin bil og kørt rundt i de dybe norrlandske skove, mens han fører samtaler med Lina. Jævnligt standser han op begiver sig rundt til fods og leder efter datteren, men indtil nu uden resultat.

En dag ankommer teenagepigen Meja sammen med sin mor til byen, hvor Lelle bor. Hun er flyttet over 30 gange i sit 17-årige liv på grund af en psykisk nedbrudt mor, der fik Meja i en meget tidlig alder. Moren har via en datingside indledt et forhold til den noget ældre Thorbjörn. En temmelig klam og ulækker landmand.

Meja har Lelle som lærer i gymnasiet. De to finder en gensidig sympati, og på en eller anden udefinerlig måde formår de at være der for hinanden.

Meja forelsker sig i Carl-Johan en ung mand, som bor sammen med sine forældre og to brødre i et meget besynderligt miljø på en landbrugsejendom. Her føler hun sig hjemme til trods for, at Carl-Johans far tydeligvis giver udtryk for, at magthaverne i verden kun er ude på at kue den almindelige befolkning. I Carl-Johans familie lever man efter sine helt egne regler. Faderen, Birger har fx lavet et underjordisk beskyttelsesrum fyldt med våben, for hvis verden går fuldstændig af lave, så skal man jo kunne både forsvare og beskytte sig.

På yderst velbeskreven vis, får man et fantastisk indblik i dette helt anderledes miljø. Også personbeskrivelserne af både sønnerne og forældrene er mega gode.

Pludselig en dag sker der det, at en ny teenagepige forsvinder, og Lelles mareridt forstærkes yderligere.

Herefter sker forskellige begivenheder, som er meget barske. Mod bogens slutning sidder man næsten med hjertet oppe i halsen, fordi man frygter, at det værste skal overgå dem, man ”holder med”.

Selv om det, man læser er dramatisk, så virker handlingen meget overbevisende.

Når først hjernens krinkelkroge forbindes forkert med hinanden, foretager nogen mennesker ind imellem nogen handlinger, som er helt og aldeles uforståelige.

”Sommermørke” er en bog, jeg ikke glemmer lige med det samme.

Jeg glæder mig virkelig meget til at hilse på Stina Jackson, som kommer på Krimimessen i Horsens 6. – 7. april.

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2019 – 303 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget