Iben er journalist på Aarhus Stiftstidende. Hun er gift med Konrad, som er hjernekirurg på Skejby Sygehus.

Indtil for godt et år siden har de levet et forholdsvis problemfrit liv. Dog er Iben meget trist over, at det ikke er lykkes hende at få børn.

Så rammes Iben af en tragedie, som nu har martret hende i over et år. Hendes kære søster Cecilie forsvandt sporløst.

Cecilie var fraskilt og havde forladt ægtemand og to børn. En skilsmisse som kommeget overraskende for Iben.

Østjyllands Politi i Aarhus efterforskede sagen og fandt ud af, at Cecilie efter skilsmissen levede et særdeles udsvævende liv, hvor hun har realiseret sine inderste og mørkeste erotiske fantasier. Selve sagen forbliver imidlertid uopklaret, men politiet anser det for yderst sandsynligt, at Cecilie er blevet myrdet.

Cecilies to mindreårige døtre savner ifølge sagens natur deres mor, og Iben har lovet den ældste datter, at hun vil finde ud af, hvad der er sket med deres mor.

Iben er af den opfattelse, at den eneste måde hun kan finde ud af, hvad der er sket med Cecilie, er at forsøge at gå i hendes fodspor. Det, mener hun, kun kan ske ved, at hun opretter en profil på en dating-profil på nettet i håb om, at hun på den måde kan komme i kontakt med mænd, der kan have datet Cecilie.

Man følger nu Iben ind i et erotisk univers, hvor hun møder forskellige typer af sexhungrende mænd. Iben udsættes for adskillige for hende grænseoverskridende situationer.

Anna Ekberg beskriver Ibens “rejse” ind i det erotiske univers, så man ikke er i tvivl om, hvad der foregår. Samtidig beskrives også meget grundigt de mange tanker og forestillinger, hun gør sig under “rejsen”. Det er fint nok, men jeg synes, at Ibens tankemylder fylder lige lovlig meget.

Handlingen er meget spændende. Jeg synes dog, at nogle handlingselementer falder lidt for let “i hak”.

Bogens personer skildres på allerbedste vis, og man kan ikke undgå i at have ondt af Iben på grund af al det, hun må gå igennem sit forsøg på at finde ud af sin søsters skæbne.

De mange forskellige miljøer er også beskrevet virkelig godt.

Jeg holder meget af at læse bøger, der foregår på steder, jeg kender. Aarhus kender jeg vældig godt, så når der fx nævnes gadenavne og pladser i bogen, er jeg helt med på, hvor vi befinder os.

Mine kritikpunkter til trods synes jeg, “På date med en morder” er en glimrende krimi med et rigtig godt plot.

Jeg er helt klar til også at læse den 5. bog af Anna Ekberg. ”Hun” – makkerparret Anders Rønnow Klarlund og Jakob Weinreich – skriver gode krimier!

4 krimihjerter af 5

Politikens forlag 2020 – 352 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Normalt har jeg ikke sympati for eller medfølelse med lommetyve, men når man i ”Skrevet i blod” læser om det, den erfarne lommetyv Angela Wood kommer ud for, så får man det.

Angela sidder på en bar og får en drink efter ”en vellykket dag på jobbet”. Hun har ikke til hensigt at stjæle fra gæsterne, men da hun ser en gæst opføre sig ubehøvlet over for en ældre mand, beslutter hun sig for at give ham en lærestreg. Hun stjæler derfor hans dyre lædertaske. Det skulle hun ikke have gjort, for det viser sig, at deri tasken ligger en læderindbundet dagbog. Da Angela læser indholdet, forfærdes hun på det grusomste og skynder sig hen for at aflevere bogen på en af Los Angeles Politis tekniske afdelinger. Herfra afleveres den videre til politimakkerparret Robert Hunter og Carlos Garcia.

Efterhånden som man lærer Angela at kende, kan man ikke andet end fatte sympati for denne 21-årige pige, hvis oplevelser i den tidlige ungdom har ført hende ud i kriminalitet.

Allerede da Hunter og Garcia har læst de første sider i dagbogen går en hektisk efterforskning i gang. Dagbogen viser sig nemlig at indeholde nøje beskrivelser af, hvordan dagbogens ejer har begået drab, samt hvad han har gjort ved ligene.

Jeg tror selv hærdede krimilæsere lige må svælge et par gange under læsningen, for det er hård kost.

Kunne man så ikke undvære disse meget detaljerede skildringer af modbydeligheder? Nej, faktisk ikke, for som altid er der i Chris Carters bøger en dybere psykologisk forklaring på, at der er en årsag til, at forbryderen handler, som han gør.

Jeg gætter på, at de, der læser ”Skrevet i blod”, har læst Chris Carters foregående 10 bøger i serien om Robert Hunter og Carlos Garcia og kender dem ud og ind, og jeg synes stadigvæk at, de på bedste vis ligner sig selv.

I lighed med alle Chris Carters bøger er ”Skrevet i blod” en amerikansk politikrimi af de allerbedste. På meget indgående vis beskrives, hvordan en efterforskning foregår.

Bogen er superspændende hele vejen igennem og de sidste ca. 70 sider i særdeleshed.

Jeg skal naturligvis også læse Chris Carters næste bog, lige så snart den udkommer. Er man til spænding og barske krimier, er Chris Carter lige den forfatter, man skal have fat i.

5 krimihjerter af 5

Jentas 2020 – 429 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Ægteparret Agneta og Stellan Broman – hun er midt i 60’erne, og han er godt 80 – har passet deres børnebørn. Børnene er lige blevet afhentet, da Agneta modtager et telefonopkald, hvor der blot bliver sagt “Geiger”. Uden tøven henter hun en pistol med lyddæmper, går ind i stuen og skyder sin ægtefælle gennem hovedet, hvorefter hun hastigt forlader hjemmet.

Detteer starten på et drama af dimensioner.

En intens efterforskning sættes nu i gang. Offentligheden følger intenst med, idet Stellan for år tilbage var den mest kendte TV-personlighed i Sverige.

Efterforskningen lægges i hænderne på den kompetente efterforsker Anna, men det er i særdeleshed hendes veninde, efterforskeren Sara, man følger, selv om hun ikke officielt er tilknyttet Annas team. Grunden til, at Anna uofficielt inddrages i efterforskningen er, at Sara har kendt familien Broman fra barndommen af, idet Saras mor Jane var rengøringskone hos familien. Dette kendskab vil kunne udnyttes i efterforskningen.

Man følger nu drabsefterforskningen. Samtidig med at Sara hjælper Anna, følger man også Sara, når hun beskæftiger sig med sit sædvanlige arbejdsområde, som er at afsløre mænd, som opsøger prostituerede, og medvirke til de bliver straffet- almindeligvis med bøde. Købesex er forbudt i Sverige. Hun kan være en barsk dame, når hun anholder en sexkunde. Nogle gange udsætter hun rent faktisk de anholdte for vold.

Det er interessant læsning at følge Saras ageren og ikke mindst tanker og ytringer om, hvordan hun føler, at i særdeleshed kvinder fra udlandet lider under svenske mænds trang til købesex.

En anden alvorlig problematik, Sara og Anna i høj grad også kommer ind på i forbindelse med drabet på Stellan, er sex med mindreårige piger.

Selve efterforskningen af drabet på Stellan og forsøget på at finde Agneta, som i parentes bemærket ingen ved er morderen, er yderst spændende.

Efterforskningen trækker spor tilbage til Den kolde Krig og også til den terror, som har med Mellemøsten at gøre.

Personerne er velkarakteriserede.

Man kommer godt ind i Saras privatliv med ægtemand og to teenagebørn.

Jeg synes, ”Geiger” er en spændende bog med meget interessante temaer, men jeg synes, det er temmelig indvikletat få helt styr på drabsefterforskningen. Det gælder især, når Säpo og tysk efterretningsvæsen kommer ind over. Måske er handlingen heller ikke alle steder helt realistisk.

”Geiger” er første del af en planlagt trilogi, og selvfølgelig skal jeg læse nr. 2, når den udkommer, for noget tyder på, at Gustav Skördeman bliver en ny, spændende svensk krimiforfatter.

4 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2020 – 425 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Anmeldelse

I 2017 udkomDaniel Coles spændende og meget grumme thriller “Kludedukken”. Nu er efterfølgeren “Bødlen” på gaden.

Lige som i ”Kludedukken” skal der i ”Bødlen”opklares en gruopvækkende sag. Denne gang skal efterforskeren Emily Baxter medvirke i opklaringen af en sag, hvor drabsofrene findes udstillet på bestialsk vis.

Det første lig er således spændt op på Brooklyn Bridge i New York. Flere lig dukker op i New York, men også i London. Der er derfor både efterforskere fra FBI og tilmed fra CIA, som sammen med Skotland Yard skal forsøge at opklare de modbydelige drab i henholdsvis New York og London.

Flere gange i bogen er der henvisninger til Kludedukkesagen - også hvad personer angår, og her kom jeg flere gange til kort, da jeg ikke kunne huske tilstrækkeligt fra bogen.

Jeg kunne godt tænke mig, at der i ”Bødlen”havde været et kort resume af handlingen fra “Kludedukken”.

“Bødlen” har rigtig mange fine beskrivelser af personerne. Det gælder både hovedpersonen Emily Baxter og hendes kolleger, og her kan man kun konstatere, at selv om man “er på samme hold”, er det ikke altid, at man spiller godt sammen. Bogen igennem spiller følelser voldsomt ind og præger personernes ageren på forskellig vis.

De mangeartede steder, hvor handlingen foregår, er fint beskrevet.

Desværre synes jeg, at for meget af handlingen er usandsynlig og urealistisk. Jeg har bestemt ikke noget imod, når der skrues godt op for dramatikken i en thriller. Det gør heller ikke noget, hvis tildragelser ind imellem kan forekomme urealistisk, men i “Bødlen”, synes jeg, det er for meget af det gode, og det trækker ned i min bedømmelse.

Uanset hvad, så følte jeg mig godt underholdt under læsningen, og selvfølgelig skal jeg også læse efterfølgeren “Slutspil”, som allerede er udkommet.

3 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2020 – 408 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Da jeg i 2018 anmeldte Karen Dionnes ”Dyndkongens datter”, var jeg meget begejstret, og så er det jo altid spændende at se, om efterfølgeren kan leve op til forventningerne. Det kan den i allerhøjeste grad. ”Den onde søster” er en fremragende psykologisk thriller, hvor man følger Rachel Cunningham, som i 15 år – siden hun var 11 – har været indlagt på et psykiatrisk hospital. Årsagen til hendes dårlige psykiske tilstand er, at hun er overbevist om, at hun har dræbt sin mor, hvilket samtidig har afstedkommet, at hendes far umiddelbart efter begik selvmord.

Efter en snak med en journalist som besøger sin bror på hospitalet, hvor Rachel er indlagt, får hun oplysninger, som tyder på, at det måske ikke er hende, der er skyld i forældrenes død. Hun lader sig udskrive og indlogerer sig i det skjulte sit barndomshjem, hvor hendes storesøster Diana bor sammen med deres moster Charlotte.

Man kan roligt sige, at Diana til fulde lever op til bogens titel i kraft af det, hun udsætter Rachel for, da hun finder ud af, at hun er vendt tilbage barndomshjemmet.  

Karen Dionne har opbygget ”Den onde søster” på den måde, at handlingen ses fra to synsvinkler, nemlig dels fra Rachels side, og dels fra de to søstres mors side. Dvs. man får en ”nu-fortælling” med Rachel som fortæller og en ”før-fortælling” med moren Jenny som fortæller. I morens fortælling kommer det nu mere og mere for dagens lys, hvilke ondskabsfulde handlinger, Diana udøvede i sin barndom. Da begge fortællinger er fortalt i ”jeg form” bliver bogen meget intens og nærværende.

”Den onde søster” er megaspændende, og så må man lige synke et par gange, når man læser de grufulde og ondskabsfulde handlinger, der finder sted undervejs.

Jeg synes, Karen Dionne forstår at skrive på en sådan måde, at alt det rædselsfulde, man læser, virkelig opleves troværdigt.

Persongalleriet er ikke stort, så man får et særdeles godt indblik i de forskellige personer, man møder. Jeg synes de hver især er godt beskrevet, og man kan ikke undgå at spekulere over, hvad der kan være årsag til, at nogle mennesker udvikler sig i en så grufuld retning, som der er beskrevet i ”Den onde søster”

Miljøbeskrivelserne er fantastisk gode. Først og fremmest får man fine naturbeskrivelser af det afsides beliggende område i Upper Peninsula i Michigan, hvor det meste af handlingen foregår men også dyrelivet beskrives fint – især bjørnene.

I ”Dyndkongens datter” relaterede handlingen ind imellem til H.C. Andersens eventyr af samme navn. I ”Den onde søster” relaterer handlingen til forskellige folkeeventyr bl.a. Hans og Grete.

Bogen er virkelig værd at læse, da man undres og rystes over, hvorfor mennesker ind imellem kan være udstyret med så ondt et sind. 

5 krimihjerter af 5

Lindhardt og Ringhof 2020 – 312 sider

Findals krimiside

Klik HER og se alle mine anmeldelser

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog på MOFIBO