Tirsdag den 13. februar var den anden tirsdag i træk, at jeg var inviteret til bloggermøde med en af Lindhardt og Ringhofs forfattere på ”Café Stiften” i Aarhus.
Denne gang var det Mogens Blom, som jeg sammen med min gode krimiven og bloggerkollegaLone Maj Knudsen havde fornøjelsen af at få en rigtig god snak med i anledning af udgivelsen af ”Enken fra Kiev”. Det er Mogens Bloms tredje bog i hans politiske thrillerserie om efterretningsagenten Maiken Tarp.
De to første bøger i serien er ”Gidsel i Amman” fra 2014 og ”Arven fra Basra” fra 2016.
Mogens Blom havde tirsdag den 13. på sin hjemtur fra Kiev til København rundet Aarhus for at mødes med os. Han havde været i Kiev for at researche til sin fjerde bog i serien.
Det var et rigtig hyggeligt møde, hvor vi to bloggere nød at have en dygtig forfatter helt for os selv.
Mogens Blom fortalte, at grunden til, at han havde valgt en kvindelig hovedperson i sin thrillerserie, var at han som forfatter føler, at han har en slags betragterolle og på den måde kan udforske hende anderledes, end hvis hovedkarakteren havde været en mand. Jeg giver ham helt ret, når han selv giver udtryk for, at Maiken Tarp fungerer godt.
Serien om Maiken Tarp er imidlertid ikke de eneste bøger, som Mogens Blom har skrevet. Helt tilbage i 1983 og 1984 udkom hans to første spændingsromaner, som hedder ”Dræbt af en vildfaren kugle” og ”Aftenholdet”, samt ”Naboerne fra Bagdad” som udkom i 2009.
Mogens Blom er udlært maskinarbejder på B&W Motorfabrik. Siden gik han på RUC i Roskilde, hvor han gav sig i kast med internationale studier.
I 1991 blev han cand.scient.soc. og fik efterfølgende arbejde i ulandsorganisationen Ibis.
I 1996 fik han ansættelse i Udenrigsministeriet hvor han arbejdede med projekter i Afrika og Asien. I 2005 kom han til Udenrigsministeriets Mellemøstkontor.
Man kan derfor roligt sige, at Mogens Blom har baggrunden i orden, når hans seneste bøger netop tager udgangspunkt i udenrigspolitik. Som han selv udtrykte det: ”Det er det, jeg ved noget om. Ja, jeg får nærmest tingene foræret”.
Mogens Bloms skriveproces er ganske enkel, fortalte han. Han gør det, som jeg i sin tid som dansklærer lærte mine elever, når de skulle skrive stil, nemlig starter med en disposition. Den følger han ret slavisk, men giver selvfølgelig sig selv lov til at sætte nyt ind, hvis han pludselig får en godide.
Han kan godt lide, at man ser en handlig fra forskellige synsvinkler, så derfor følger man ofteflere personers handlinger og følelser igennem hans bøger.
”Sommetider sker der det i min skriveproces, at mine personer tager magten fra mig. Pludselig skriver jeg noget, som jeg slet ikke havde set komme, men som så viser sig at være lige netop det helt rigtige”, fortalte Mogens Blom.
Han fortalte videre: ”Det, der sker i mine bøger, skal være noget, der kan ske i virkeligheden, og det er ikke nødvendigt at pynte på tingene og gøre noget anderledes, end det er”.
Når man læser ”Enken fra Kiev” kan man sagtens få indtryk af, at det en bestemt begivenhed i Ukraine, der har været inspiration til bogen. Det viser det sig imidlertid ikke at være tilfældet, fortalte han. Inspirationen kom under en samtale, han havde med en ukrainsk kvinde om de generelle problemer, der er i forbindelse med Ruslands annektering af Krimhalvøen.
Jeg synes – efter at have læst ”Enken fra Kiev”- at bogen rummer en stor del vidensformidling. Jeg spurgte ham, om det var bevidst. Hertil svarede han, at det jo nok ikke kan undgås, når han som forfatter bestræber sig på at bygge en opdigtet handling ind i konkret fakta.
Efter et inspirerende og hyggeligt møde og en god oplevelse rigere takkede Lone og jeg Mogens Blom, for at han havde sat tid af til at møde os.
For 2. tirsdag i træk gik jeg i Bruuns Galleri og købte sushi med hjem til aftensmaden i Nørre Snede. Konen blev glad. Hun slap for at lave aftensmad, og sushien udløste naturligvis også et glas hvidvin. Herlig afslutning på en spændende eftermiddag.