”Senfølger” af Anne Mette Kirk

4 krimihjerter af 5

Fra bogens bagside:

Jeppe står midt i en gigantisk krise.

Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning: En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000 kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knapt rundt, og banken er iskold, og hans ekskæreste ejer ikke en krone.

Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter.

Eller sådan begynder det i hvert fald.
SENFØLGER er en klaustrofobisk thriller om personlige grænser, der gradvist udviskes.

For hvordan råber man om hjælp, når man aldrig har lært det?

Min anmeldelse:

Jeppe er mere end lykkelig, da han ved tilfældighedernes spil – eller er det nu det? – pludselig ser den overmåde dejlige Christiane stå i læ for regnen udenfor hans husbådscafé. De udveksler nogle få replikker, og mere sker der ikke. Det gør der til gengæld i løbet af de kommende uger.

Det er ikke fordi Jeppe har fokus på at få en kæreste. Han har tidligere været kæreste med Elisa, som han har den 6-årige Ramona sammen med, som skiftevis bor hos ham og ex-kæresten. Han elsker Ramonaoveralt på jorden.

Ramona har haft meningitis, hvilket har resulteret i, at hun på det nærmeste har mistet hørelsen. Elisa insisterer på, at Ramona skal opereres i USA, hvor man har en operationsmetode, som bare er den allerbedste i verden. Den koster desværre 400.000 kr. som Elisa og Jeppe ikke har. Det har til gengæld Christiane, som Jeppe igen ved tilfældighedernes spil møder ???.

Herefter tager handlingen for alvor fart. Nu hører man om lykkelig forelskelse og i den grad også om det modsatte. Der udspiller sigen voldsom grad af stalking. Der sker et voldsomt overfald. Der berettes om psykisk nedtur. Der er dybfølt forældrekærlighed. Uventet venskab m.m.

Personerne er eminent godt beskrevet. Især kommer man i den grad ind i hovedet på Jeppe, som har sit at kæmpe med, og som er af den bløde type. Man glædes med ham, og man forfærdes over noget af det, han må gennemgå.

Og så fatter man ikke, hvad der får et menneske til at stalke et medmenneske.

Havnemiljøet, hvor Jeppes husbådscafé ligger, har man let ved at forestille sig.

Jeg vil lige indskyde en personlig kommentar. Siden jeg var 9 år, har jeg haft høreapparater, som har hjulpet mig rigtig godt. Min hørelse er efterhånden blevet virkelig dårlig, så det er yderstbegrænset, hvad jeg hører uden høreapparaterne, så derfor kan jeg i den grad sætte mig ind i de beskrivelser, der vedrører den manglende hørelse.

Jeg synes rigtig godt om ”Senfølger”og giver den min bedste anbefaling,

Ind imellem mener jeg dog, at der godt kunne have været skåret lidt mere ind til benet.