”De mørke mænd” af Jens Henrik Jensen

Forlagets beskrivelse:

Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, bor og arbejder under rumænsk identitet på et afsides dambrug i Jylland. Skjult for omverdenen slås krigsveteranen med sine traumer, samtidig med at han lever i konstant alarmberedskab. For han har en hemmelighed, som holder ham i live – men som også kan slå ham ihjel.

Da en museumsinspektør bliver myrdet på et slot, udløses en lavine af voldsomme begivenheder, som involverer Danmarks justitsminister. Der er kun få, der kan skimte en forbindelse til Oxen. En af dem er hans gamle makker, Margrethe Franck fra Politiets Efterretningstjeneste. Hun har ledt forgæves efter ham i mere end et år. Da hun endelig finder ham, besegler hun også hans skæbne.

Oxen ser pludselig sig selv som centrum i en menneskejagt. Nogle vil hjælpe ham. Nogle vil dræbe ham. Men hvem er ven, og hvem er fjende? Franck og Oxen slutter sig på ny sammen mod de mørke mænd, der har magten. For den jagede krigsveteran har kun to muligheder: – Gå til grunde eller gå til angreb.

DE MØRKE MÆND er en fortsættelse af første roman DE HÆNGTE HUNDE med krigsveteranen Niels Oxen.

ANMELDELSE af JAN FINDAL
Findes der en samling af magtens elite – de mørke mænd – i Danmark med rødder tilbage til middelalderens Danehof, som med alle midler forsøger at styre Danmark i en retning, som de finder er den bedste? Det er et af de helt store temaer i bogen.

Under alle omstændigheder forestiller Jens Henrik Jensen sig dette, og han beskriver i bogen, hvordan ”De mørke mænd” med ulovlige midler forsøger at bevare den magt, som de har taget.

Et andet af bogens temaer er ”veteranerne”, altså de soldater der har været i mission på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Bogen beskriver, hvordan disse hjemvendte soldater mistrives og plages af posttraumatisk stress. En lidelse som i høj grad præger bogens hovedperson, Niels Oxen.

Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde kom i forgængeren for ”De mørke mænd” uforvarende i konflikt med Danehof, som betød, at han blev en alvorlig trussel mod organisationen, som siden forgæves har forsøgt at komme ham til livs.

Denne kamp mellem det onde og det gode fortsætter i ”De mørke mænd”, hvilket betyder, at jagten på Niels Oxen fortsætter.

Selv om det ”moderne” Danehof – de mørke mænd – er udtænkt i Jens Henrik Jensens forfatterhjerne – forhåbentligt da – synes jeg, at den konflikt, der beskrives er realistisk.

De action-prægede scener der er i bogen, kan også fuldt ud accepteres, idet bogens kombattanter er professionelle soldater.

Niels Oxen står ikke helt alene. Han får meget nyttig hjælp af Margrethe Franck, som er tilknyttet PET, som også gerne vil have fat i Niels Oxen, for at få hans hjælp til bekæmpelsen af Danehof. Niels Oxen tør ikke stole på andre end Margrethe Franck inden for PET, da han frygter at lederen af PET, Axel Mossman er tilknyttet Danehof.

Danehof sørger for, at Niels Oxen beskyldes for et drab, han ikke har begået. Derfor inddrages også det almindelig politi i jagten på ham.

I ”De mørke mænd” ser vi på ny en nutidig spændingsroman, der beskriver det dårlige forhold mellem det almindelige politi og PET.

Personskildringerne i bogen er præcise og realistiske. Man mærker i den grad, hvad der foregår inde i hovedet på Niels Oxen, og hvordan han må kæmpe med sine traumer. At han også er en fremragende jægersoldat, er man heller ikke i tvivl om.

Margrethe Franck, Axel Mossmand og politiinspektør ved Fyns Politi H.P. Andersen er ligeledes godt beskrevet – ikke mindst fordi handlingen også ses fra deres synsvinkel.

Selv om man ikke får indgående beskrivelser af folkene i Danehof, fornemmer man alligevel, hvad det er for nogle typer, man har med at gøre, for også bidder af handlingen ses med deres øjne.

Der er gode beskrivelser af mange forskellige miljøer og geografiske steder i bogen.

Som det altid gør sig gældende i Jens Henrik Jensens bøger findes de steder og byer, der er med i bogen i virkeligheden, og undertegnede glæder sig over, at både Nørre Snede, hvor jeg bor, og Odder, hvor jeg havde min barndom, er med i bogen.

Jeg kan på det varmeste anbefale Jens Henriks bog. Den er medrivende spændende.

Man bør dog først læse ”De hængte hunde”, da ”De mørke mænd” er en fortsættelse.

5 krimihjerter ud af 5 mulige.