”Opland” af Jens Vilstrup

Forlagets beskrivelse:

Da Niels pludselig mister sin far, vender han for første gang i mange år tilbage til sin hjemegn i Jylland. Gensynet med moren, brødrene og barndomsvennerne fra det opland, han engang flygtede fra, rusker op i en voldsom fortid. En fortid, der har betydet langt mere, end Niels er parat til at erkende, og som er skyld i, at han er i store problemer i sit lægejob.

I ugen op til farens begravelse trækkes Niels ind i en række dramatiske hændelser, hvis sammenhæng både er skjult for den ydre landsbyidyl, myndighederne og for ’lægen fra København’. Begivenhederne får den traumatiske fortid til at vokse sammen med den voldelige nutid, og efterhånden begynder Niels at huske mere og mere af det, han havde fortrængt. Hvor langt tør han gå for at trænge ind under oplandets og sin egen overflade?

”Opland” er en rå og indfølt roman om at vokse op i den ’glemte’ del af Danmark. Om kærlighed, had og venskab mellem drenge – og brødre. En roman om afstanden mellem det, man kommer fra, og det, man er blevet til. Om hvad fornedrelse og afstumpethed gør ved mennesker. Og ikke mindst om den smertelige afstand mellem far og søn.

Min anmeldelse

”Opland” er ikke en krimi i gængs forstand. Måske jeg har opfundet et nyt litterært begreb, idet jeg vil kalde den en ”retro-roman”, tilsat mange elementer fra krimilitteraturen. Når jeg kalder bogen en ”retro-roman”, er det fordi læseren gennem flash backs fra nutiden føres tilbage til slutningen af 60’erne og frem til begyndelsen af 80’erne. Den periode som indretnings- og modemæssigt er tip-top moderne for øjeblikket.

Når man selv kender denne periode, vil man kunne nikke genkendende til mange af de beskrivelser, der er i bogen.

Personligt mener jeg på det bestemteste at kunne genkende den navnløse midtjyske by, hvor handlingen foregår, som den by, hvor jeg bor. Nemlig Nørre Snede. Vej- og gadenavne er eksisterende i virkeligheden og den præcise beskrivelse af ”Præriefesten” og ”Småkagefabrikken” (Kelsen) bekræfter mig i min påstand. Dette har ikke gjort læsningen mindre interessant.

Bogen er ikke nogen nøgleroman, så jeg genkender ingen af personerne, men typerne og beskrivelsen af en by i ”udkantsdanmark” er genkendelige.

Personbeskrivelserne i bogen er yderst troværdige. Dog synes jeg nok, at langt de fleste typer i bogen enten er voldsmænd eller originaler. Det er trods alt ikke helt realistisk.

Forlaget beskriver på bedste vis bogens temaer: ”Opland” er en rå og indfølt roman om at vokse op i den ’glemte’ del af Danmark. Om kærlighed, had og venskab mellem drenge – og brødre. En roman om afstanden mellem det, man kommer fra, og det, man er blevet til. (Hovedpersonen Niels tilhører kategorien ”mønsterbryder”, idet han bryder med sit miljø, men det viser sig, at han også bærer rundt på en ”biologisk” arv, idet han i lighed med sin far har nogle voldelige tendenser.) Om hvad fornedrelse og afstumpethed gør ved mennesker. Og ikke mindst om den smertelige afstand mellem far og søn.

Beskrivelserne af volden og fornedrelsen i bogen er barske, men realistiske og gør bestemt indtryk.

Især synes jeg, at beskrivelserne af hovedpersonens Niels’ barndomshjem med den ekstremt voldelig far står lysende klar i al sin gru.

Det kriminelle aspekt fornemmes hele tiden, men især i sidste del af bogen fylder det mere og mere og viser på realistisk vis konsekvenserne af kriminelle handlinger.

Jeg indledte med at skrive, at bogen ikke er en krimi i gængs forstand. Til trods for det, ender den alligevel med ”at smække” en overraskelse op til allersidst, som er en ”rigtig” krimi værdig.

5 krimihjerter af 5