”De voksnes rækker” af Anna Grue

Politikens forlag 2017 – 437 sider

Min anmeldelse

Selv en inkarneret krimifan som mig kan ”falde i gryden” og læse andet end krimier.

Jeg har lige læst Anna Grues særdeles interessante roman ”De voksnes rækker”.

De fleste kender Anna Grue, som en dygtig krimiforfatter til serien om Dan Sommerdahl.

”De voksnes rækker” er efterfølgeren til ”Italiensvej”, som jeg også har læst.

”Italiensvej” foregik i 1958. Her mødte vi italienske Vittoria og danske Conny.

I ”De voksnes rækker”, som foregår i 1964, møder vi igen de to kvinder. Vittoria er nu gift med lægen Ejnar, som hun blev husbestyrerinde for, fordi Ejnar var enkemand, og Conny er gift med rejsekongen Hardy.

Bogen tager mange familiemæssige temaer op: forholdet mellem ægtefæller, barnløshed, far/mor-rollen, teenageproblemer, utroskab og meget mere.

Selv om bogen bestemt rummer glæder, er det også en bog, hvor konflikterne fylder meget.

Flere af mine kvindelige bekendte, der læste ”Italiensvej”, betegnede den som en ”Familiejournals-roman”.Det vil de sikkert også sige om ”De voksnes rækker”.

Fint nok for mig. Jeg synes rigtig godt om bogen, især fordi den for mig er en tidsrejse tilbage til 1964, hvor jeg selvvar 14 år, ligesom en af bogens hovedpersoner, Ejnar og Vittorias datter, Helle. Tilmed tager bogen sin start på min 14-års fødselsdag den 22. april 1964. Jeg nød hele vejen igennem denne filmiske tidsrejse.

Jeg nikker genkendende til rigtig meget af bogens indhold. Beatlesfeberen fx. Jeg har ikke – som Helle oplevet nogen Beatles koncert, men jeg har oplevet opvarmningsorkesteret ”Hitmakers”.

Bogen har nogle virkelig gode og uddybende person- og miljøskildringer.

Bogen beskriver bl.a. Helles konfirmation, og straks føres tankerne tilbage til min egen. Jeg husker, jeg fik 755 kr. i gavepenge. Helle fik kun godt 400, men til gengæld mange flere gaver. Jeg husker det også sådan, at drengene fik flest penge, og pigerne flest gaver.

Jeg kan naturligvis også huske, hvordan vi drenge kiggede efter og flirtede med pigerne, men det er også sjovt at få beskrevet, hvordan pigerne så på drengene.

I ”De voksnes rækker” løber Helle hjemmefra. Jeg husker også fra min teenagetid, at min far og jeg engang fandt en dreng, der var løbet hjemmefra, og som havde gemt sig i en vejgrøft.

Lidt ”kriminelt” er der trods alt med i bogen. Den firdobbelte politimorder Palle Sørensen spiller en lille birolle.

En af mine gode bekendte er bror til en af de dræbte politimænd, så når jeg læser om Palle Sørensen, sætter det også nogle tanker i gang.

Jeg skal da heller ikke undlade at nævne, at Anna Grue lige omtaler et lille blebarn,nemlig ingen anden end Dan Sommerdahl, som vi kender fra hendes krimiserie.

Jeg vil anse det for muligt, at der er flere kvindelige end mandlige læsere til disse to bøger af Anna Grue, men for mig var det virkelig interessant at være medrejsende på denne tur tilbage i tiden til 1964.

Jeg ser frem til at læse den næste bog i serien om Vittoria, Conny og alle de andre.

Jeg kan jo ikke give krimihjerter denne gang, så jeg nøjes med almindelige hjerter.

5 hjerter af 5