”Kongens efterfølger” af Matthew Arlidge

Forfatterskabet 2019 – 328 sider

Min anmeldelse

”Kongens efterfølger” er den femte i rækken af Matthew Arlidge’s krimier om Helen Grace, som er ledende efterforsker i drabssektionen ved Southamptons Politi.

For at få den rette opfattelse af hvem Helen Grace er, er det vigtigt, at bøgerne læses i den rigtige rækkefølge, som følger her: ”Okker gokker”, ”Bro Bro Brille”, ”Dukkehuset” og ”Tampen Brænder”.

Bøgerne giver en indgående karakteristik af en meget dygtig og dedikeret efterforsker, men også et menneske fyldt med traumer, som har familietragediske årsager. Bl.a. disse traumer, men også arbejdsmæssige belastninger gør, at hun kun kan finde lindring ved at lade sig påføre smerte. Hun har derfor har gennem de tidligere bøger opsøgt forskellige personer, som for betaling har pisket hende, så hun har kunnet opnå sin lindring.

”Kongens efterfølger” er ikke nogen hyggekrimi. Den indeholder grufulde scener, men de er nødvendige, for at give den fulde forståelse af bogens handling, som starter med, at der findes et lig i en S/M klub.

Det viser sig, at der er tale om et drab på en af de personer, som Helen Grace har opsøgt, når hun har er blevet overvældet af en uimodståelig trang til at blive pisket.

Det bliver derfor en efterforskning, som i den grad involverer hende voldsomt. Da drabsmanden slår til igen mod en person, som Helen Grace også har opsøgt, hober problemerne sig yderligere op for hende. Det virker som om, drabsmanden vil knytte sine drab til Helen. Hun står nu overfor det valg, om hun skal bekende kulør, eller om hun skal dække over sine mørke hemmeligheder og risikere for alvor at blive fanget i spindet?

Ydermere må Helen Grace forholde sig til nogle alvorlige problemer på politistationen. De to kvindelige politiassistenter, Brooks og Sanderson konkurrerer på det nærmeste om, at være den, der fanger drabsmanden, hvilket medfører, at efterforskningen ikke kører effektivt. Desuden opstår der også problemer mellem Helen og hendes nærmeste overordnede.

Som om det ikke skulle være nok, er dagbladsjournalisten Emilia – som også kendes fra serien – også på banen. Hun har sine forbindelser på politistationen, så hun er på det nærmeste i hælene på politifolkene.

I lighed med Matthew Arlidge andre bøger, indeholder ”Kongens efterfølger” særdeles gode person- og miljøbeskrivelser.

Et ekstra plus i handlingen er også, at den ses fra forskellige personers synsvinkel.

Som handlingen skrider frem bliver fokus mere og mere centreret om Helen Grace og de meget alvorlige problemer, hun kommer ud for som følge af de forbindelser, hun havde til med de dræbte personer.

Bogen afsluttes med en spektakulær cliffhanger, som naturligvis indikerer, at der kommer en bog nummer seks i serien om Helen Grace.

Det skal jeg absolut læse.

5 krimihjerter af 5