”Bæst” af Ane Riel

Lindhardt og Ringhof 2019 – 383 sider

Min anmeldelse

Almindeligvis anmelder jeg krimier her på min blog. Ane Riels fremragende bog ”Bæst” vil jeg ikke karakterisere, som en krimi. Ganske vist bliver mennesker slået ihjel, og der foregår diverse andre voldsomheder, men det er kun en lille del af handlingen. Man hører ikke om, at der finder en efterforskning sted.

Handlingen foregår et udefinerligt sted i Mellemeuropa i mellemkrigstiden og lidt efter 2. verdenskrig – tror jeg nok. Det er for så vidt helt uden betydning.

Landmandssønnen Mirko, som jeg vil karakterisere som bogens hovedperson, møder vi, da han er på vej til at blive voksen. Han er dybt forelsket i nabodatteren Danica, som er temmelig meget ældre end ham.

Imidlertid bliver Danica gift med Karl – en meget velvoksen daglejer. Efterhånden udvikler deres ægteskab sig i den helt forkerte retning, med både utroskab, druk og had.

Karl og Danica har fået sønnen Leon, som vokser sig til at blive et kæmpestort menneske med en enorm muskelkraft. Han er åndelig retarderet. Han elsker at kæle med dyr, og får han mulighed for det, også med mennesker. Men hans voldsomme muskelstyrke gør, at kærtegnene ofte får en anden udgang end den tiltænkte.

Mirko og Leon, som Mirko kalder Dodo, bliver venner allerede fra Leons tidlige barndom. Mirko evner for det meste at tackle Leon på en måde, så han føler sig værdsat.

Da Mirko efterhånden bliver en voksen ung mand, og hormonerne for alvor bliver vakt, drives han ud af sin hidtil ærbare tilstand og ind Danicas helvede, for sådan har hendes liv udviklet sig.

Ane Riel evner på forbilledlig vis at skildre de mennesker, vi møder i bogen. De fremstår i den grad tydeligt. Som læser elsker man i høj grad nogle af personerne, også selv om de har fejl og mangler. Ligeledes hader man i den grad andre.

Da Mirko for alvor bliver involveret med Danica, sker der mangt og meget. Både en smuk kærlighedshistorie og grufulde handlinger.

Ane Riel har, som det så rigtigt beskrives på bogens bagside, skabt en fortælling om skyld og uskyld og samtidig en historie om et usædvanligt venskab. Også temaer som forældre/børn, forholdet mellem søskende, seksuelt misbrug, utroskab, landsbyliv, naboskab, snyd og bedrag m.m. indgår i handlingen.

Det er også historien om Mirkos liv, en ung mand hvis opgave havde været at overtage den fædrene gård og så leve det liv, som hans forældre og deres forældre før dem havde levet. Han tvinges af omstændighederne til at drage ud i verden sammen med Leon med de uforudsigelige og skæve følger, det nu engang får. At det går, som det gør, kommer ikke bagpå Mirko.

I lighed med personskildringerne er beskrivelserne af natur og miljøer fremragende.

Selv om jeg er en inkarneret krimilæser, greb denne bog mig i den grad på samme måde som Ane Riels foregående bog, ”Harpiks” også gjorde det. Jeg ser med stor forventning frem til den næste bog fra hendes hånd.

5 krimihjerter af 5