”Ulv blandt ulve” af Palle Schmidt

Forlaget Avanti 2018 – 282 sider

Fra bogens bagside:

”Du har seks domme for vold, og de er næsten hver gang blev forlænget på grund af mere vold i fængslet.”

Det sagde jeg ikke noget til. Fængslet var et voldeligt sted, og jeg var en voldelig mand, sådan var det.

Hauge er vant til at sidde i fængsel, men denne gang er anderledes. Udenfor venter kæresten Kirstine og hendes lille dreng, og Hauge selv er blevet en anden. Volden er ikke længere hans første løsning på problemer.
Da en medfange hænger sig i isolationscelle, aner Hauge et komplot. Han bryder fangernes regel nr. 1 – aldrig at tale med personalet – og tilbyder fængselsdirektøren hjælp til at opklare det, han er sikker på er en forbrydelse.
Hauge starter på den døde fanges afdeling, i håb om at finde en morder og få nedsat sin straf. Men det er farligt, at stikke næsen i andres sager. Især indenfor fængslets tykke mure, hvor uskrevne regler og usynlige alliancer styrer.
ULV BLANDT ULVE er en spændingsroman, der foregår i et lukket fængsel og en selvstændig fortsættelse til DE EFTERLADTE (2018).

Anmeldelse:

Når man som jeg har læst et utal af krimier, har jeg selvfølgelig også læst adskillige bøger, hvor en del af handlingen foregår i fængsler. Jeg husker imidlertid ikke, at jeg før har læst en bog, hvor handlingen udelukkende foregår i et lukket statsfængsel, som det er tilfældet i ”Ulv blandt ulve”.

Det, som foregår i bogen, er ikke behagelig læsning. Man møder mange usympatiske personer. Det gælder både indsatte og ansatte. Man hører om utallige konflikter blandt de indsatte og det, som de udsætter hinanden for af modbydeligheder. Alle personer fremstår tydeligt.

Palle Schmidt evner virkelig at beskrive fængselsforholdene på en måde, så man tydeligt kan se detfor sig.

En indsat findes hængt i sin celle. Er det selvmord, eller er det drab? Det påtager bogens hovedperson, Hauge sig at finde ud af. Det sker med fængselsledelsens billigelse.

Herefter udspiller der sig mange særdeles dramatiske situationer.

Det at være indsat er også ensbetydende med, at man savner ”hende derhjemme”. Det får man fin indsigt i set fra Hauges synsvinkel, da bogen er en jeg-fortælling.

Selv om der er tale om en velskrevet fængselskrimi, savnerjeg trods alt at komme mere ud af fængslet og følge en politimæssig efterforskning af sagen vel vidende, at det kan være umuligt i denne krimi i og med, at historien er en jeg-fortælling.

En bog med et anderledes miljø – spændende, dramatisk og ”fængslende”.

4 krimihjerter af 5