“Nu lukker sig mit øje” af Allan Erik Mortensen

Falco 290224 – 356 sider

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg synes, Allan Erik Mortensen har kreeret en spændende og velskrevet politikrimi.

”Nu lukker sig mit øje” er andet bind i serien om efterforskningslederen Jon Harding.

Der er blevet begået en meget barsk og modbydelig forbrydelse i Randers, hvor fem familiemedlemmer i en familie på seks er blevet myrdet juleaften. Kun det sjette familiemedlem, den 11-årige Gustav overlever.

Han er selvfølgelig meget traumatiseret og bliver anbragt på den psykiatriske afdeling på Randers Sygehus.

NSE-gruppen – et fiktivt nyoprettet rejsehold – bliver sat på sagen. Efterforskningslederen er kriminalkommissær Jon Harding.

Den måde, efterforskerne håndterer drabssagen på, er meget overbevisende. Der er virkelig noget at tage stilling til, da Jon Harding og hans team begynder at afdække familiens fortid, og det viser sig, at der er mange, der på hver sin måde har et udestående med familien.

De mange personer, der i den forbindelse, bliver afhørt er typemæssige meget forskellige og virkelig godt beskrevet. Det samme gælder efterforskerne, ja bogens personer i det hele taget.

Jeg synes også rigtig godt om, at det meste af handlingen foregår i Randers og omegn.

Hvad jeg til gengæld ikke synes om er, at en så dygtig og kompetent forfatter, som Allan Erik Mortensen bruger betegnelsen kriminalpoliti og titler til politifolkene,der begynder med kriminal…

På mig virker det lige så forkert, som hvis man i dag bruger titlen lærerinde om en kvindelig lærer.

Forfatteren skriver i bogens efterskrift, at han bevidst bruger disse gamle titler, fordi de for ham er rare at holde fast i. Men selvfølgelig er det forfatterens frie valg.

Jeg er heller ikke så begejstret for, at der er henvisninger til persongalleriet fra Allan Erik Mortensens foregående ”Hængedynds-serie”. Den har jeg ikke har læst.

Min kritik til trods, så har Allan Erik Mortensen skrevet en virkelig god politikrimi.