”Uden for lands lov og ret” af Henrik German

Superlux 2023 – 446 sider

Fra bogens bagside:

Tabernes klub, kaldes de, den nye afdeling i politiet, der skal være rejsehold i udkantsdanmark. Et populistisk tiltag for nogle, en undskyldning for at arkivere besværlige individer for andre.

Den første sag er tilsyneladende ligetil, en kvinde har dræbt sin voldelige mand og sig selv i en blodig familietragedie. Rejseholdet møder hurtigt modstand fra politikere, ledelse og lokale kolleger, der mener, at sagen er opklaret. Svaret må findes i et miljø af konspira­tions­­teoretikere og frihedsaktivister, der har meldt sig ud af samfundet.

Da flere med­lemmer af konspirationsmiljøet begynder at dø under mystiske omstændigheder, bliver en ulmende vrede antændt i befolkningens yderkanter.
I en kamp mod uret må efterforskerne afdække sandheden, inden mistro og splittelse bliver til voldeligt oprør.

”Uden for lands lov og ret” er første bind i serien om Tabernes Klub. En gruppe umage individer med det ene til fælles, at ingen andre i politiet vil have dem.

Min anmeldelse:

Jeg må igen konstatere, at krimier, hvor konspirationsmiljøet indgår som et meget stort tema, ikke lige er mig. Det fænger ikke for alvor. Det skal forfatteren absolut ikke lastes for,

da jeg ved, at netop denne type bøger også har en stor læserskare.

At en forfatter genopretter et nyt Rejsehold, synes jeg helt bestemt er i orden.

Imidlertid var det lige før, jeg ”stod af”, da jeg på bogens bagside læste, at enheden bliver kaldt ”Tabernes klub”, og at den består af ”En gruppe umage individer med det ene til fælles, at ingen andre i politiet vil have dem. Det er helt urealis­tisk, men jeg valgte ”at glemme det” under læsningen.

Den sag, som bliver Rejseholdets første, er efterforskningen af et dobbeltdrab i Blåhøj. Det er en lilleby, jeg tit erkørt igennem. At efterforskerne indkvarteres i Brande, hvor jeg ofte kommer, og ikke mindst fordi noget af handlingen også foregår i min hjemby Nørre Snede, tilføjede en virkelig god twist.

Jeg er altid meget begejstret for, når handlingen foregår steder, jeg kender rigtig godt.

Henrik German evner fint at flette en drabsefterforskning sammen med efterforskningen af diverse konspirationsfanatikeres og andre kriminelle typers handlinger.

Noget, som var rigtig godt i bogen, var, at man flere steder stødte på kapitler, som alle havde overskriften INTERMEZZO. Her fik man en grundig beskrivelse af Rejseholdets efterforskere samt hændelser fra deres liv, inden de kom på Rejseholdet.

Også beskrivelserne af konspirationsteoretikere og de kriminelle individer er fine.

Bedst som jeg troede, at nu havde jeg styr på det meste, så kom der alligevel en overras­kelse til sidst.

3 krimihjerter af 5

Superlux 2023 – 446 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...