Gyldendal 2022 – 450 sider
Forlagets beskrivelse
“Karolines kærlighed” af Kim Leine er en dramatisk og medrivende spændingsroman, der følger en ung politiker i hendes skruppelløse kamp for at komme til tops på Christiansborg.
Karoline Blicher er en spirende stjerne i den politiske verden. Hun er datter af politikeren Henrik Blicher, der er kendt som stifteren af højrefløjspartiet Demokratisk Alliance. Det er forventet af mange, at Karoline snart vil træde i sin fars fodspor og indtage en rolle i partiet ved næste valg.
Indtil valget fortsætter Karoline med at bo i Rusland, hvor hun arbejder som forsvarsattaché ved den danske ambassade. Det er her i Moskva, at hun møder Mikhail Petrov og forelsker sig i ham. Han er en smuk og charmerende mand med kontakt til de vigtigste mænd i Kreml. Og det er Mikhail, der giver hende et forførende løfte: hvis blot hun samarbejder, kan han gøre hende til statsminister i Danmark.
“Karolines kærlighed” af Kim Leine er første bind i Leines romantrilogi om politikeren Karoline Blicher og hendes rejse inden for dansk politik. Politik viser sig dog at være en karrierevej, hvor Karolines magtbegær, slægtshemmeligheder og risikable russiske kontakter ikke nødvendigvis er et plus.
Min anmeldelse
Da jeg havde læst flere beskrivelser af Kim Leines spændingsbog ”Karolines kærlighed”, var det helt klart, at den bog skulle jeg læse.
Desværre levede bogen ikke helt op til mine forventninger.
Jeg synes, der er for meget snak frem og tilbage om politik, uden at det fører noget med sig af betydning for handlingen.
Kærlighed og elskov og derved skabte relationer mellem nogle af personerne indbyrdes fylder lidt rigeligt efter min smag.
Det føles ikke alt sammen helt troværdigt, at personer i både Rusland og Danmark på forskellig vis er så relateret til hinanden, som de rent faktisk er.
Hitlertidens jødeforfølgelser fylder en hel del i handlingen, idet fortidens synder – også i Danmark – stadig har betydning og bliver brugt mod en nutidig politisk modstander.
Jeg kan rigtig godt lide at læse beskrivelserne af de politiske intriger, der hersker på Christiansborg forud for et folketingsvalg.
Det er også spændende at læse om, hvordan russerne forsøger at gøre deres indflydelse gældende i dansk politik.
Personbeskrivelserne er fine, og de tre hovedpersoner med Karoline i spidsen er meget interessante. Ingen af dem er, som folk er flest.
Miljøbeskrivelserne er fine. Man kommer vidt omkring lige fra fine steder i Rusland til en mere beskeden præstegård i Danmark.
Handlingen foregår i 2012, da Rusland var i krig med Ukraine om Krimhalvøen, og det er desværre ikke svært at relatere til den nuværende krig i Ukraine.
Mange virkelig eksisterende danske politikere omtales, og enkelte har ligefrem også replikker. Selv Putin er direkte med i handlingen.
Apropos replikker. Jeg forstår ikke helt, hvorfor bogens replikker/direkte tale ikke er markeret med en tankestreg, når en ny replik påbegyndes. Det var noget, jeg lige skulle vænne mig til.
”Karolines kærlighed” er første bind i en trilogi.
3 krimihjerter af 5
Gyldendal 2020 – 450 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO