Hovedland 2021 – 395 sider
Min anmeldelse
Arne Mariager har med ”Fuglemanden” skrevet en debutkrimi med et spændende plot.
Et ungt ægtepar findes myrdet i Tversted i Nordvestjylland. Manden er dræbt med et enkelt pistolskud i nakken. Det er hans kone også, men forinden er hun blevet seksuelt mishandlet på det groveste.
Et lignende dobbeltdrab finder sted på en lystbåd i Bogense Havn. Atgerningsmanden er den samme, hersker der ingen tvivl om.
Rigspolitiet er på det tidspunkt, hvor de fire drab finder sted, i gang med at oprette afløseren for det hedengangne Rejsehold. Den nye enhed kaldet DASK skal kun bestå af en lille flok meget dedikerede efterforskere.
De to dobbeltdrab afstedkommer, at DASK får lov til at tyvstarte som nyt rejsehold med efterforskningslederen Frank-Skov Nielsen i spidsen.
Et meget grundigt efterforskningsarbejde går nu i gang. Samarbejdet mellem Frank Skov-Nielsen og efterforskerne fra Nordjyllands Politi er forbilledligt, og interessante teorier kommer i spil.
Selv om efterforskningsarbejdet virker realistisk, forstår jeg ikke, at Arne Mariager, som både er en anerkendt journalist og krimianmelder, har så lidt styr på det politimæssige.
Der er ikke længere noget, der hedder kriminalpolitiet og kriminalbetjente. Det hedder Afdelingen for personfarlig kriminalitet og titlerne inden for politiet er chefpolitiinspektør, politiinspektør, vicepolitiinspektør, politikommissær, politiassistent af 1. grad, politiassistent, politibetjent og politikadet.
Titlen kriminalassistent må dog bruges af de politifolk, der havde titlen ved Kriminalreformen i 2007. Det er min opfattelse, at langt de færreste politifolk, der har denne titel i bogen, er så gamle, at de var kriminalassistenter i 2007.
Et sted står der også, at nogle politifolk rykker ud fra politistationen i Hirtshals. Den blev nedlagt i 2005.
Jeg er også meget usikker på, om en politimand ville anbringe sit tjenestevåben i sin kuffert på en flyvetur fra København til Aalborg og så tage kufferten, når den når frem til ham på transportbåndet i lufthavnen i Aalborg.
Jeg er til fulde klar over, at det, jeg her har skrevet om politiet, er noget, som mange læsere er fuldstændig ligeglade med og ikke synes har nogen betydning, men det har det for mig, og heldigvis synes rigtig mange krimiforfattere det samme.
Personerne er godt beskrevne, og det samme gælder de steder, hvor handlingen foregår.
Det undrer mig dog, at alt mellem politifolkene indbyrdes er fryd og gammen. Der er ikke et eneste skænderi eller nogen, der stiller spørgsmål ved de beslutninger, der tages.
Når det så er sagt, er det også befriende, at der ikke hele tiden er ævl og kævl blandt politifolk og ledelse, som det ellers er ses i mange krimier.
Jeg synes, der er alt for meget fyldstof i og gentagelser i bogen. Fx forstår jeg ikke helt, at der skal bruges flere sider på at beskrive en tur i zoologisk have i Aalborg, som Frank Skov-Nielsen har sammen med en femårig dreng, også selv om han er søn af politiefterforskeren fra Nordjyllands Politi, Janne, som Frank bliver forelsket i.
Et andet eksempel på et overflødigt indslag er al snakken om schæferhundeavl.
Jeg kunne i det hele taget godt have tænkt mig, der var skåret mere ind til benet
Som sagt er plottet fint, og man får en god og overraskende forklaring på drabsmotivet.
Min kritik til trods og forholdsvis lave karakter, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg gerne vil læse den næste bog af Arne Mariager, hvilket jeg håber, at han gør.
3 krimihjerter af 5
Hovedland 2021 – 395 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget