”Vinterild” af Anders de la Motte

Modtryk 2020 – 445 sider

Min anmeldelse

“Vinterild er den 3. bog i svenske Anders de la Mottes serie “Skånekvartetten”. De to foregående var “Sensommerjagt” og “Efterårssorg”. Bøgerne har ikke noget med hinanden af gøre, bortset fra at de foregår i Skåne.

Laura Aulin, 45 år og succesfuld forretningskvinde arver en meget forfalden ferie-hytteby i Skåne fra sin afdøde faster Hedda. Indtil Laura var 15 år, har hun flere gange om året besøgt sin faster, mens hun og hendes forældre har boet forskellige steder i udlandet som følge af farens arbejde.

Laura tager til Skåne dels for at deltage i fasterens begravelse og dels for at sælge hyttebyen. Der er især to parter, der er interesserede i at købe, nemlig kommunen og en slotsejer. Det afstedkommer nogle temmelig store konflikter de to parter indbyrdes.

Laura har ikke været i hyttebyen de sidste 30 år på grund af en mordbrand i 1987, der kostede hendes veninde livet og medførte, at Laura fik nogle meget alvorlige brandskader på ryggen. Efter denne voldsomme begivenhed lukkede forældrene af for Lauras kontakt til hendes faster.

Nu ankommet til den forfaldne hytteby og efter at have lukket sig ind i fasterens mildest talte “hul” af en privatbolig, begynder minderne for alvor at fylde i Lauras sind.

Hun tænker i særdeleshed på de barne- og ungdomsvenner, hun fik og den dejlige samhørighed, hun havde med fasteren.

Anders de la Motte beskriver levende det, der foregik i Lauras ungdomsår i hyttebyen i årene op til1987. Det var en tid på både godt og ondt og fyldt med både venskab, jalousi og had – en tid hvor man let kom til at handle, før man tænkte sig om.

Faster Heddas død skyldtes, at hun druknede. Da Laura i sin tid var på ferie hos sin faster, var det et næsten dagligt ritual, at hun tog sig en dukkert sammen med fasteren. Også efter at Laura ikke længere kom på ferie, fortsatte Hedda med at bade, indtil helbredsmæssige årsager gjorde, at hun ikke kunne fortsætte hermed.

Det undrer derfor Laura, at Hedda bliver fundet druknet.

Efterfølgende indtræffer der flere begivenheder, der viser, at ikke alt er, som det burde være.

Anders de la Motte har bygget “Vinterild” op således, at handlingen skifter mellem det, der skete i 1987 op til og umiddelbart efter mordbranden og så det, der sker i nutiden. Man kan derfor danne sig et virkelig godt indtryk af de implicerede personer og det, der tidligere skete i og omkring hyttebyen.

Selv om en af de unge fyre fra 1987, Peter, senere er blevet politiefterforsker, fylder den politimæssige efterforskning ikke ret meget i bogen. Det gør til gengæld det psykologiske spil.

Den handling, der foregår i nutiden, tager efterhånden over, og dramatikken stiger voldsomt. Det samme gør overraskelserne, og selv om de er spektakulære, synes jeg trods alt, at de ikke er helt realistiske.

Jeg skal helt klart også læse fjerde og sidste bind i ”Skånekvartetten”, når det udkommer.

4 krimihjerter af 5