Den svenske succesforfatter Stefan Ahnhem udgav den 24. februar 2020 ”X måder at dø på”. Det er den femte bog i den utrolig spændende serie om politiefterforskeren Fabian Risk. De fire foregående er ”Offer uden ansigt”, ”Den niende grav”, ”Atten grader minus” og ”Motiv X”. Alle har fået særdeles fine anmeldelser.

De fire sidstnævnte bøger i serien er alle oversat fra svensk til dansk af danske Mi Ahnhem Thomsen, som er gift med Stefan Ahnhem.

Jeg synes, det kunne være spændende at høre, hvordan det er at være ægtefælle og samarbejdspartner til en kendt international forfatter, så jeg er rigtig glad for, at Mi sagde ja til at lade sig interviewe til min hjemmeside.

Fortæl om dig selv.

Jeg er 43 år, adopteret fra Sydkorea og vokset op i en lille by i Midtjylland, hvor jeg boede, indtil jeg flyttede til København for at studere litteraturvidenskab. Stefan og jeg bor med vores yngste børn, Sander på 10 og Noomi på 6, midt på Vesterbro i København, hvor vi er tæt på de mange ting, som storbyen har at tilbyde, og som vi alle nyder at udnytte.

Jeg arbejder pt. med lidt af hvert inden for tekstarbejde og marketing, bl.a. er det mig, der oversætter Stefans bøger til dansk. Da vi boede i Stockholm arbejdede jeg med marketing på et computerspilsforlag.

Jeg har et ganske stort medieforbrug, så det meste af min fritid går faktisk med TV-serier, podcasts, computerspil og ikke mindst nyheder på alle formater – jeg er lidt af en nyhedsjunkie. Og så holder jeg meget af at hygge mig med familien og vores mange venner, som vi ofte ser.

Hvornår og hvordan kom du ind i Stefans forfatterliv?

Stefan og jeg mødte hinanden i en taxi i Berlin for over 16 år siden. Selvom det lyder som en scene fra Sliding Doors, er det en sand historie. Der var Berlinale (filmfestival), og han var der i egenskab af manuskriptforfatter, og jeg var der i forbindelse med mit arbejde på en dansk børnefilmsfestival. Vi faldt i snak og holdt derefter kontakten, men der gik faktisk et par år, før vores bekendtskab udviklede sig til et kæresteforhold.

Hvordan præger det jeres hverdag, at du er dansk, og Stefan er svensk?

Ha ha, altså udover de evige venskabelige stridigheder om hvilket land, der er mest fortræffeligt på alle mulige forskellige områder (især om hvilket lands humor, der minder mest om den britiske!), er det ikke noget, der præger vores hverdag i særlig høj grad.

Stefan synes stadig, det er træls, at man ikke må gå over for rødt, som man må i Sverige, men på den anden side vænnede jeg mig heller aldrig til den cyklistfjendtlige stockholmske trafik, selvom jeg boede deroppe i 8 år. Jeg tror generelt, vi er ret enige om, hvor de to lande har deres fordele og ulemper i forhold til hinanden.

Dog bliver vi aldrig enige om hvilket land, der laver de bedste fastelavnsboller. Stefan sværger til ’semlan’ og køber dem med hjem, når han er i Stockholm, og den synes jeg er decideret spild af kalorier. Jeg elsker til gengæld den gode danske fastelavnsbolle i alle dens varianter.

Vores børn er 100% tosprogede og taler dansk med mig og svensk med Stefan. De går til svensk modersmålsundervisning hver lørdag, fordi vi lægger stor vægt på, at de ikke mister deres andet modersmål, og det er sjovt for dem at få venner, der er i samme situation som dem.

Fortæl hvor meget du er er inde over, når Stefan skriver fra ide, til sidste punktum er sat?

Jeg ved som regel, hvad temaet er, når Stefan starter på en ny historie, og måske fortæller han lidt om sine overvejelser om visse hovedlinjer eller særlige ting, der skal ske med en karakter. Men i det store og hele får jeg ikke lov at læse noget, før historien er skrevet færdig. Der er jeg (og selvfølgelig den svenske redaktør) til gengæld den første, der læser og giver feedback. Vi diskuterer både plottet, karaktererne samt sproglige og stilistiske ting. Derefter går Stefan i gang med anden gennemskrivning, som jeg også læser og giver feedback på.

Fortæl hvad det betyder for jeres hverdag, når Stefan er i gang med at skrive en bog.

Stefan er netop gået i gang med en ny bog efter at have holdt skrivepause hele efteråret, hvor han i stedet var rundt og promovere Risk-bøgerne i store dele af Europa. Når han skriver, fortrækker han ikke at rejse så meget, men prøver i stedet at være hjemme og have arbejdsro, så det betyder, at jeg og ungerne ser ham meget mere.

Når Stefan er hjemme er det ham, der kører morgenafleveringen, for jeg er desværre ret morgensur, og det er også Stefan, der laver aftensmad 9 ud af 10 gange. Med andre ord er det noget af en luksus for mig og børnene at have ham hjemme.

Det ændrer sig en smule, når deadline på en bog begynder at nærme sig. Så begraver han sig mere i skriveriet og kan godt blive en smule utilnærmelig på en måde, hvor han ikke altid er mentalt til stede, selvom han fysisk befinder sig i samme rum som os.

Fortæl hvad det betyder for jeres hverdag, når Stefan ikke er i gang med at skrive en bog.

De seneste år har Stefan faktisk hele tiden været i gang med at skrive en bog, bortset fra i efteråret, hvor han som nævnt var på en hel del promotion-rejser. Men han rejser generelt meget i forbindelse med bøgerne. Der er altid en krimimesse et sted, eller en af bøgerne bliver udgivet i et nyt land, og så skal han være på der. Jeg og ungerne er blevet vant til, at han er meget væk, og han ringer hjem hver dag, så hverdagen kører egentlig som den plejer, bortset fra at der bliver serveret en del mere fastfood til aftensmad, ha ha.

Stefan er jo en kendt international forfatter. Hvordan er jeres hverdag præget af det?

Det er faktisk ikke noget, vi mærker så meget til i hverdagen. Jeg har kun oplevet, at han er blevet genkendt på gaden nogle få gange, men børnene bliver altid meget begejstrede, når de ser hans bøger i butikkerne og kan godt lide tanken, om at han er ’kendt’.

I dag promoverer forlagene nok i højere grad et forfatterskab ved at bruge forfatterne visuelt i markedsføringen end tidligere, men Stefan er jo kendt for sine markante ternede jakkesæt, der gør, at han er meget let genkendelig, når han har dem på – f.eks. til en krimimesse – men til gengæld kan han gå ret anonymt rundt, når han har sit almindelige tøj på. Der har han været ret smart. Men jeg vil gerne understrege, at han elsker at møde sine læsere, så man behøver ikke være bange for at komme hen og sige hej, hvis man skulle løbe på ham i Irma. Han bliver helt sikkert rigtig glad.

Hvornår går du i gang med at oversætte Stefans bog fra svensk til dansk? Konfererer I undervejs?

Med visse af bøgerne er jeg allerede begyndt mit oversættelsesarbejde omkring anden gennemskrivning. I X måder at dø på gik jeg dog først i gang med oversættelsen, da der forelå et helt færdigt manuskript, hvilket er grunden til, at denne bog udkommer senere i Danmark end i Sverige. De øvrige titler er mere eller mindre blevet simultanudgivet i de to lande, og faktisk udkom debuten, Offer uden ansigt, i Danmark, inden den udkom i Sverige.

Vi konfererer meget undervejs. Det er en stor fordel som oversætter at være gift med forfatteren, for jeg kan jo altid bare spørge ham, om hvad han egentlig mener med dette eller hint.

Hvor lang tid er du om at oversætte en bog på 400-500 sider?

Det tager cirka en 2-3 måneder.

Oversætter du ”kun” i din fritid, eller indgår det i dit arbejdsliv?

Oversættelsesarbejdet med Stefans bøger har indgået som en del af de tjenester, jeg tilbyder i mit lille enmands-kommunikationsfirma, hvor jeg også laver andre kommunikations og marketingopgaver. Nu er der dog efterhånden så meget at se til med Stefans forfatterskab, at jeg arbejder mere eller mindre fuldtid med alle de ting, der er rundt om selve skriveriet, så han kan koncentrere sig om historierne.

Hvordan har I det, når I venter på de første anmeldelser – dels de svenske og dels de danske?

For at være helt ærlig har der ikke været særlig mange i de såkaldt traditionelle medier, hverken i Sverige eller i Danmark. Så vi forventer ikke længere, at dagbladene skal diske op med en anmeldelse, når der udkommer en ny bog. Derfor er vi også rigtig glade for bloggere som dig, der har en oprigtig lyst og glæde ved at beskæftige sig med krimigenren, og bloggernes dom afventer vi altid med spænding – det er klart. Heldigvis er de fleste af jer ret glade for bøgerne om Fabian Risk.

Fortæl om jeres bedste fælles oplevelse i forbindelse med Stefans forfatterskab.

Helt generelt er vi rigtig glade for det samarbejde, vi har om Stefans forfatterskab. Selvom det jo er Stefan, der gør arbejdet, er det efterhånden til dels blevet et fælles projekt, og da det jo fylder utrolig meget i vores liv, er det en fordel, at jeg ikke er koblet helt væk fra det.

Ind imellem har jeg mulighed for at følge med Stefan, når han rejser, og det er altid sjovt. Sidste år var vi f.eks. på en krimifestival i det nordlige Finland, hvor ingen af os nogensinde havde været før, og oplevede det laplandske heldagsmørke med smukke snelandskaber, frost i øjenvipperne, rensdyr og det hele.

Men den bedste fælles oplevelse i forbindelse med Stefans forfatterskab er helt klart krimimessen i Horsens. Det er lige sjovt hver gang. Den elsker vi begge to.

Fortæl om dine egne læseinteresser.

Jeg læser desværre alt for lidt, da alle de andre medietyper har en tendens til at tage over, som jeg indledningsvist fortalte om. Da jeg var barn og ung læste jeg stakkevis af bøger, og faktisk var jeg så opslugt af læsningen, at jeg engang i en sommerferie blev låst inde på Bjerringbro bibliotek, da de ansatte gik til frokostpause. Det rørte mig dog ikke, jeg læste bare videre, og efter en times tid kom de jo tilbage.

Jeg vil dog rigtig gerne læse meget mere, så derfor har jeg faktisk for nylig startet en bogklub netop med det formål for øje. Og så er jeg i øjeblikket i gang med to fantastiske bøger: En lykkelig slutning af Maren Uthaug, som jeg er stor fan af (både hendes striber og hendes romaner), og Forsvindingsnumre af Amalie Langballe, som jeg har meget svært ved at lægge fra mig.