”På afveje” af Linda Castillo

Hr Ferdinand 2018 – 382 sider

Min anmeldelse

”På afveje” er 9. bog i Linda Castillos serie om politichef Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.

Joseph King, som tilhører Amishfolket, er undsluppet det fængsel, hvor han sidder på livstid for drabet på sin kone, Naomi. Han har hele tiden på det kraftigste påstået, at han er uskyldig, men alle spor og beviser peger på ham.

Ude i friheden finder han frem til sine 5 børn, som er i pleje hos deres dræbte mors søster og svoger. Han tager børnene som gidsler, og et gidseldrama af dimissioner finder nu sted.

Det drama, der udspiller sig, ser man tydeligt for sig.

Politichef Kate Burkholder, som jo selv har en fortid som amish, involveres på det kraftigste i dramaet, idet hun som følge af uheldige tilfældigheder ogsåbliver taget til fange af Joseph King. For Kate Burgholder er Joseph ikke bare en tilfældig kriminel amish. Hun kendte ham, da hun var en stor amishpige og hemmeligt forelsket i ham.

Nu er hun så hans gidsel. Han forsøger at overbevise hende om sin uskyld, og efterhånden begynder Kate at tvivle på, at Joseph har fået et retfærdig rettergang og måske har ret i sin påstand om sin uskyld. Den snak de to har virker meget overbevisende og realistisk. Det samme gør skildringen af det, som politiet foretager sig i bestræbelserne for at uskadeliggøre Joseph.

Joseph slipper Kate løs, da hun lover ham at undersøge hans sag nærmere.

Nu følger et yderst spændende drama. Forskellen på amishkulturen og de almindelige amerikanere er som sædvanlig skildret virkelig godt og overbevisende af Linda Castillo.

Medierne fatter snart stor interesse for sagen, og det hele intensiveres mere og mere, og meget besværliggøres, fordi politifolkene ikke alle er helt enige. Slet ikke med Kate Burkholder, som mere og mere tror på Josephs uskyld, selv om han bestemt ikke har tilhørt Guds bedste børn.

Kates efterforskning vanskeliggøres af forskellige årsager, og hun må gennem diverse kriser, inden hun trænger til bunds i sagen.

Man tror på de personer, man læser om. Det uanset om de er sympatiske eller usympatiske. Selv om der er meget spænding og dramatik i bogen, er der i lighed med Linda Castillos andre bøger også plads til gode miljøskildringer af amishfolket. Jeg undres fortsat over, at der i vores moderne samfund er mennesker, der lever på den måde, som amishfolk gør.

Kan Linda Castillo blive ved med at skabe nye, spændende og dramatiske krimi-dramaer inden for amishkulturen? Jeg tror det – og venter med spænding på hendes næste bog.

5 krimihjerter af 5

Hr Ferdinand 2018 – 382 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...