”Kastanjemanden” af Søren Svejstrup

Politiken 2017 – 548 sider

Forlagets beskrivelse

I en forstad til København gør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.
Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag.

Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. 

En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.
Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor fra pigen.

Thulin og Hess fornemmer en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?
Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.

Anmeldelse

Jeg er helt sikker på, at 2018’s krimidebutdiplom skal gå til Søren Svejstrup. Jeg har læst mange fremragende krimidebuter gennem årene. ”Kastanjemanden” er så absolut en af de allerbedste.

”Kastanjemanden” har en helt fantastisk spændende krimiintrige, hvori Søren Svejstrup indfletter det samfundsmæssige problem, at der findes børn, der i voldsom grad mistrives på grund af forældresvigt og efterfølgende anbringelse i familiepleje  – indimellem med omsorgssvigt til følge. Det kan i nogle tilfælde afstedkomme helt uoverskuelige problemer, hvilket på en uhyggelig og grusom måde sker i bogen i form af flere drab.

Søren Svejstrup evner også at lade en tankevækkende handling indgå i en handling, hvor der hele tiden sker noget. Bogens 523 sider er ikke én side for lang.

Efterforskerne Naia Thulin og Marc Hess sættes på sagen. Et mere umage par skal man lede længe efter. Den enlige mor Naia og den fra Europol hjemsendte Hess har ikke meget at sige hinanden til begynde med. Skildringen af de to er utrolig god. Naia ønsker forflyttelse fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet og Hess er til at begynde med meget uengageret. Efterhånden udvikler samarbejdet sig dog bedre og bedre, og man lærer de to rigtig godt at kende.

Skildringen af bogens andre personer er ligeledes fremragende.

Samarbejdet i efterforskningsafdelingen er ikke særlig godt. Afdelingens ledende politiinspektør Nylander er ikke særlig god til at bakke op om Hess og Thulins efterforskning, og det er kun nødtvunget, han giver ret, for derefter at forsøge at ”vaske sine hænder”

Tankevækkende er det at læse om socialminister Rosa Hartung og hendes mands tanker og gøren og laden i forbindelse med datterens forsvinden.

Jeg kan godt lide det tvist, at Rosa Hartung er socialminister, og de følger det har på Christiansborg, at hun så personligt er involveret i en forsvindingssag.

Det er bestemt ikke nogen rar – men desværre nok realistisk læsning – at høre om det, som børn i familiepleje i værste tilfælde kan blive udsat for.

Interessant er det også at få beskrevet, hvad der kan foregå inde i hovedet på mennesker, hvis hjerner ”er skruet forkert sammen”. Men hvad er egentlig årsagen hertil? Er det arv eller er det miljø? Det kan man godt overveje, når man efterhånden finder ud af, hvilke miljøer gerningsmanden har færdedes i. I øvrigt havde jeg slet ikke gættet mig frem til hvem ”der var morderen”.

Man kan jo mene følgende er fuldstændig ligegyldigt, men det er det ikke for mig. Det politimæssige er ikke helt i orden, og det skal det efter min mening være.

Politigården har ikke længere Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den er placeret på Teglholmen. Det er bestemt heller ikke alle ”almindelige” efterforskere – som her i bogen – der er kriminalassistenter. Det er kun de, der har ønsket at beholde denne titel, hvis de havde den før Politireformen fra 2007. De andre er politiassistenter.

”Kastanjemanden” kan på det allervarmeste anbefales. Det er en fuldstændig, fantastisk og fremragende krimi. Læs den før din nabo!

5 krimihjerter af 5

Politiken 2017 – 548 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...