”Sporene vi efterlader os” af Pernilla Ericson

Harper CollinsNordic 2016 – 352 sider

Min anmeldelse

Hvis man accepterer bogens præmis, at Edith – en pensioneret kriminolog og kørestolsbruger – opretter et privat efterforskningsteam, som består af den suspenderede politiefterforsker Liv, IT-eksperten Aminah og den underverdensrelaterede Richard, så har man her et brag af krimi.

Ediths mål med Erlagruppen, som teamet bliver kaldt, er at opklare en række uhyggelige voldtægter, som sker i Stockholm. Det sker i samarbejde med politiet, men Edith har også en personlig grund til at få fanget gerningsmændene. Det viser sig hurtigt, at der er to om forbrydelserne. Forbrydelserne, som foregår langs den stockholmske såkaldt grønne metrolinje, skaber voldsom frygt i den svenske hovedstad.

Personkarakteristikkerne er fine, og man kommer til at kende Erlagruppens 4 medlemmer godt. Den meget klart tænkende og planlæggende Edith, den dygtige og kampberedte Liv, den altid hittepåsomme Aminah og den noget mystiske Richard.

Bogens titel ”Sporene vi efterlader os” refererer til bogens altoverskyggende tema, nemlig de spor brugerne af de sociale netværker altid efterlader sig, og som folk, derhar ondt i sinde, forstår at udnyttet til egen fordel. Her i bogen finder voldtægtsforbryderne, deres ofre via Facebook.

I og med at forbrydelserne er voldtægt, kommer forfatterenPernilla Ericson selvfølgelig også ind på det faktum, at nogenmener, at et voldtægtsoffer selv er med til at lægge op til voldtægten fx på grund af påklædning.

Pernilla Ericson anvender suspence i bogen. Det sker ved, at man som læser følger de kvinder, som ikke ved, at de om få øjeblikke bliver voldtaget. Det ved til gengæld læseren, og det er meget uhyggeskabende.

Opklaringsarbejdet er godt skildret, og man skal igennem en del faser, før man er i mål.

1. februar udkom Pernilla Ericsons anden selvstændige bog om Erlagruppen, ”Jeg finder dig”. Den vil jeg glæde mig til at kaste mig over.

5 krimihjerter af 5