”Måneskin” af Claus Hagstrøm

DreamLitt 2017 – 450 sider

Anmeldelse

”Måneskin” er Horsens-forfatteren Claus Hagstrøms anden bog i serien om den private efterforsker, Kristian Wang.

For at få sin baggrundsviden i orden, bør man læse bog nr. 1, ”Solstrejf”, før man læser ”Måneskin”.

”Måneskin” er en meget barsk og brutal krimi, hvor der begås modbydelige drab udsprunget af perverse mænds seksuelle tilbøjeligheder.

Desuden spiller bandekriminalitet, narkohandel og menneskehandel også en væsentlig rolle i handlingen.

Det hele får Claus Hagstrøm på god vis mikset sammen i en velskrevet og virkelig spændende krimi.

Den største del af handlingen foregår i Randers, som er den private efterforskerKristian Wangs barndomsby. Beskrivelsen af byen er fin.

Personbeskrivelserne i bogen er særdeles gode. Det gælder bl.a. den gravide kriminalkommissær Susan Hvid, de modbydelige kriminelle, vidner og andet godtfolk og sidst – men så sandelig ikke mindst Kristian Wang.

Kristian er taget til Randers, hidkaldt af broren til hans ungdomsforelskelse Chalotte, som er fundet dræbt. Broren mener, at Kristian er manden, der kan opklare drabet.

Da bogen starter, er Kristian tørlagt alkoholiker, men han falder i igen. Det får nogle helt uoverskuelige konsekvenser for ham. Beskrivelserne af en alkoholikers gøren og laden, når trangen til alkohol er over ham, er utrolig gode.

Selve krimiintrigen er også god, men jeg synes dog nok, at tingene passer lidt for godt sammen. Hvorfor er det lige Kristian ungdomskæreste, der bliver det første drabsoffer i Randers? og hvorfor er det netop Susan Hvid, som også spillede en rolle i ”Solstrejf”, som flytter fra en stilling ved Københavns Politi til en stilling som leder af kriminalpolitiet i Randers?

Jeg kunne godt nævne flere af den slags ”fod passer i hose”-tilfælde, men undlader det for ikke at røbe noget af handlingen. Uanset hvad, så er det spændende læsning.

Jeg fornemmer helt klart, at Claus Hagstrøm har foretaget en grundig research i forbindelse med bogen. Derfor undrer det mig, at det politimæssige på det organisatoriske plan er forkert beskrevet. Kriminalpoliti, ordenspoliti og sædelighedspoliti eksisterer ikke mere i dagens Danmark. Det generer min læsning, når fakta ikke er i orden. Jeg synes, at Claus Hagstrøm bør rette op på dissefejl i sin næste krimi. Det har andre forfattere til min glæde gjort.

Jeg synes også, at de meget indgående sex-scener fylder alt for meget. For min skyld må der godt være sex i en krimi – det er der i de fleste, men der kunne godt være ”skruet en langt mere ned for blusset” i ”Måneskin”. Det til trods for Claus Hagstrøms to krimier tager sit udgangspunkt i forskellige seksuelle tilbøjeligheder. I denne bog er detvoyeurisme. I ”Solstrejf” var det sadomasochisme.

Et er de mange direktebeskrivelser af sex. Noget andet er de mange indgående beskrivelser af mænds onani. Dem kunne jeg godt have undværet.

Jeg sætter stor pris på, at Claus Hagstrøm lader handlingen foregå i en by i provinsen. I dette tilfælde i Randers. Jeg ved, at hans næste bog for en stor dels vedkommende kommer til at foregå i hans egen hjemby – og min ”storby”, Horsens. Den glæder jeg mig meget til at læse. Jeg vil dog foreslå forlaget, at man på bogens omslag gør læseren opmærksom på, at bogen tilhører genren erotisk krimi. Så ved læserne, hvadde går ind til.

Min kritik til trods, så vil jeg gerne gentage: Bogen er meget spændende.

4 krimihjerter af 5