”JUSSI” – en biografi af Jonas Langvad Nilsson

Politikens forlag 2017 – 401 sider

At læse ”JUSSI” har for mig været en virkelig god og fantastisk oplevelse. Det skyldes, at Jussi Adler-Olsen er en af de danske krimiforfattere, jeg kender personligt. Jeg har besøgt Jussi i hans kontorhus i Allerød og været til nogle helt utrolig gode bloggermøder i Hjørring og København. Jeg får også altid en god snak med ham på Krimimessen i Horsens og på BogForum i København.

Han er altid hjertelig, smilende, udadvendt, givende og imødekommende, hvilket også fremgår af Jonas Langvad Nilssons biografi.

Vi er begge årgang 1950 og har kunnet betragte Danmarks og Verdens udvikling i den præcis samme periode. Tanken om at vi har haft de samme tidsmæssige briller har været interessant.

Jonas Langvad Nilsson fortæller, at der lige fra barnsben har været gang i Jussi. Han var nysgerrig, energisk og ustoppelig ud over alle grænser.

Ja, og sådan er han også som voksen. Det er helt utroligt, hvad Jussi har haft gang i i sit liv. Han har haft gang i flere forskellige universitetsstudier, spillet i bands, haft et tegneserieantikvariat på Nørrebro, været med til at arrangere demonstrationer mod raketkapløbet i 80’erne, haft eget forlag, har komponeret filmmusik og har skabt sig en fantastisk forfatterkarriere.

Jussi har i den grad haft et gå-på-mod, der siger spar to til næsten alt. I de unge år var det bestemt ikke altid, at pengekassen bugnede, men han og hans kone, Hanne har altid forstået at komme igennem de vanskeligheder, der trods alt også har været undervejs i livet.

Jussi har altid haft stor tiltro til sig selv. Da han gik i gang med sit forfatterskab, forestillede han sig, at hans debutbog ”Alfabethuset” og de efterfølgende “Og hun takkede guderne” (tidligere udgivet som Firmaknuseren) og ”Washington Dekretet” ville blive internationale bestsellers. Helt så godt, som han ønskede det, kom det dogikke til at gå.

Til gengæld har han forhåbninger om, at ”Alfabethuset” måske kommer somfilm.

Hvad gjorde Jussi så, da han ikke opnåede det, han gerne ville med sine første trebøger? Jo, efter egne overvejelser og et input fra Rumle Hammerich, fandt han ud af, at han skulle ”søge hjem”, og det blev så til den helt utrolig gode serie om Carl Mørk og Afdeling Q.

Succesen var hjemme. Jussi har skrevet en serie, som har gået sin sejrsgang verden over. Jussi er blevet Danmarks bedst sælgende forfatter.

Biografien kommer også ind på, om Jussi fylder for meget, når han optræder i medierne og på bogmesser.

Det er meget muligt, at Jussi fylder, men som sønnen Kes giver udtryk for, så er det på den gode og humoristiske måde. Ikke på den selvfede, som nogen siger. Jeg er fuldstændig enig med Kes.

Det har også været fremme, at det ikke er Jussi selv, der skriver det hele i sine bøger. Selvfølgelig gør han det. Til gengæld konsulterer han altid sin kone, Hanne undervejs i skriveprocessen. Hun er ifølge Jussi en fuldstændig uundværlig sparringspartner. På samme måde rådfører han sig med sin gode ven Henning Kurre.

En forfatter som Jussi, der på forskellig vis bliver rykket i mange steder fra, har brug for en til at holde styr på alle aftaler m.v. Her kommer hans personlige assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig ind i billedet. Hende sætter Jussi stor pris på, for hun har virkelig styr på alt omkring det praktiske i forbindelse med Jussis forfatterskab. Her vil jeg indskyde, at jeg kender Elisabeth, som er en meget sød, imødekommende og hjælpsom sjæl.

Jussi er blevet tildelt forskellige priser for sit forfatterskab. ”De gyldne laurbær” bl.a. Ja, og så er han også blevet tildelt ridderkorset. Jo, han har gjort det godt, ham Jussi.

På side 392 i biografien er der et billede med titlen ”Mediestunt”. Det kunne faktisk have været mig, der havde taget det, idet jeg var med ved den lejlighed – et bloggermøde, hvor billedet blev taget.

En særdeles anbefalelsesværdig og dejlig uhøjtidelig biografi.

5 krimihjerter af 5