”Tørke” af Jane Harper

Peoples’Press 2017 – 355 sider

Forlagets beskrivelse

Små byer kan gemme på store hemmeligheder. 

Luke Hadler retter et gevær mod sin kone og deres barn, til sidst mod sig selv. Og trykker af.

Indbyggerne i den lille australske by står hver dag over for valg, der kan medføre liv eller død. Hvad sker der, hvis en af dem en dag bukker under for presset?

Da politibetjenten Aaron Falk vender tilbage til barndomsbyen for at deltage i sin tidligere bedste ven, Luke Hadlers begravelse, bliver han tvunget til at se de mennesker i øjnene, han for år tilbage ikke kunne vente med at vende ryggen.

Men han får brug for sine evner som betjent, da omstændighederne omkring familien Hadlers død, viser sig mere og mere mystiske og i sidste ende får Aaron til at tvivle på, at der var tale om et selvmord.

Men da Aaron graver i det påståede selvmord, ripper det op i en gammel sag tilbage til Arons tid som teenager i byen. Aaron og Luke delte en hemmelighed dengang. En hemmelighed, som Aaron troede, var begravet for længst, men som nu bliver vækket til live igen.

Anmeldelse

Man kan vist godt sige, at ”Tørke” foregår i ”Udkants-Australien” nemlig i Kiewarra, en lille by, hvor tørken har ramt, hvor farmerne har det dårligt økonomisk, hvor butikker lukker ned, og hvor skolen forsømmes.

Jane Harper beskriver fint, hvordan der ser ud i de forskellige miljøer, hvor handlingen foregår.

På samme gode måde karakteriseres bogens personer. Man møder mange interessante personer, hvis måde at komme gennem tilværelse på er meget forskellig.

Man kommer virkelig godt ”ind i hovedet” på bogens hovedperson, politibetjenten Aaron Falk og kan konstatere, at også politibetjente er mennesker af kød og blod og har en barndom og ungdom.

Handlingen i bogen skifter mellem fortid og nutid. På den måde får man en meget fin indsigt i forskellige episoder, som måske har indflydelse på det, der sker i nutiden.

På mange måder er ”Tørke” præget af tristesse og alvor, og giver samtidig et fint indblik i livet i en lille by, der rammes af en tragedie i form af tre skuddræbte mennesker i én familie.

4 krimihjerter af 5

Peoples’Press 2017 – 355 sider

Reklame:

Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget

Bogen findes som e-bog og lydbog på MOFIBO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...