I anledning af Elsebeth Egholms udgivelse af sin seneste krimi ”Jeg finder dig altid”, havde Camilla Wahlgreen fra Politikens Forlag arrangeret et bloggermøde på Godsbanen i Aarhus.

Godsbanen er et sted, der myldrer af aktivitet. Her er værksteder af forskellig slags med mulighed for kreativ udfoldelse. Her er udstillingsarealer. Her er forskellige teatersale med tilhørende teatertrupper, og så er her et dejligt spisested kaldet ”Spiselauget”.

At det var på Godsbanen vi skulle mødes var ikke tilfældigt valgt. En del af handlingen i krimien foregår på et område, der støder op til Godsbanen. Det kaldes ”Institut for (X)”, hvor der også foregår et væld af aktiviteter. Stedet minder om Christiania i København, men i modsætning hertil, er det ”aarhusianske Christiania” ikke et sted, som rummer kriminelle.

Sammen med Elsebeth Egholm gik vi bloggere rundt i det farverige område med hjemmelavede boliger i alle afskygninger, både hvad angik ”arkitekturen” og farvevalget.

Undervejs stoppede vi op, og Elsebeth Egholm fortalte om sin bog. Hun viste os et sted, hvor man kunne købe spraymaling til street-art malerier. Netop her forgår der en af bogens scener.

Både under rundvisningen og ved den efterfølgende spisning med lækker mad på ”Spiselauget”, var der lejlighed til at stille spørgsmål til Elsebeth Egholms forfatterskab.

Hun fortalte bl.a., at hun, da hun skrev ”Jeg finder dig altid”, for første gang i sit forfatterskab benyttede sig af kartotekskort, hvorpå hun havde skrevet bogens forskellige handlingselementer. Almindeligvis har hun kun brugt at skrive noter i en notesbog. Hun fortalte også, at hun under krimiens tilblivelse lavede flere omskrivninger.

Elsebeth Egholm holder selv utrolig meget af sin nye hovedperson, lægen og street-artkunstneren Rina. Hun er ikke så lidt af en superwoman, og det at hun er læge betyder, at hun i kommende romaner på logisk vis vil kunne blive involveret i efterforskninger af kriminalitet.

Udover at fortælle en spændende historie om en interessant personlighed, Rina, som i øvrigt lider af ansigstblindhed, har Elsebeth Egholm ikke haft nogen hensigt med bogen, men hun syntes, det var godt at høre, at jeg som både læser og anmelder kunne finde adskillige temaer, der nok kunne give anledning til eftertænksomhed.

Hun fortalte også, at hun ikke er den store ynder af beskrive alt for indgående, hvad der sker, når mennesker kommer ud for voldsomme hændelser.

I parentes bemærket syntes hun, at Tv-serien, ”Den der dræber” fra 2011, og som hun har skrevet manuskript til, var for voldsom.

Elsebeth Egholm havde det godt med, at vi bogbloggere syntes godt om, at hendes krimier forgår i Aarhus og omegn. Hun bestræber sig også på, at de beskrivelser, hun giver af steder i bogen, er, som de er i virkeligheden. I det hele taget skal facts være i orden – også til min store glæde, hvad angår det politimæssige. Derfor har hun også en politimand, hun kan trække på, hvis der er noget, der skal uddybes.

I det hele taget benytter hun sig meget af research, når hun skriver.

Efterfølgeren til ”Jeg finder dig altid” er begyndt at rumstere i hovedet på Elsebeth Egholm, men hun har på nuværende tidspunkt ikke nedfældet noget på papir.

Selv om det er Rina, som fylder mest i hovedet på hende for tiden, vil hun bestemt ikke afvise, at Dicte Svendsen igen kan komme på banen.

Bloggermødet på Godsbanen, er det første deciderede bloggermøde Elsebeth Egholm har deltaget i. Hun har længe syntes godt om bloggernes verden, fordi hun mener, at vi på rigtig god vis repræsenterer læserne. Derfor var det for hende godt at kunne møde en flok bloggere face og to face, så meninger og spørgsmål kunne udveksles begge veje.

Jeg er helt sikker på, at samtlige tilstedeværende bogbloggere ligesom jeg har haft et på alle måder godt møde med en sød, imødekommende og veloplagt Elsebeth Egholm.

Stor tak til hende og til Camilla Wahlgreen fra Politikens Forlag for en spændende eftermiddag.

Vedrørende billederne. De 4 øverste er fra det område, der kaldes for ”Institut for (X)”.

Det nederste billede er taget fra P-pladsen foran Godsbanen og viser “Prismet” – det højhus som Rina klatrer på i “Jeg finder dig altid”.