”Dobbeltgængeren” af Tess Gerritsen

Jentas 2016 – 400 sider

Forlagets beskrivelse:

Retsmediciner dr. Maura Isles er vant til at stå ansigt til ansigt med døden i sit daglige arbejde, men aldrig før har et dødsfald rystet hende så meget. Den kvinde, der findes skudt i nærheden af Mauras hjem, ligner hende på en prik, helt ned til de mindste detaljer. Den allerede bizarre drabsefterforskning bliver nu en rejse ind i en fortid fuld af mørke hemmeligheder og fordrejede sandheder, og Maura føres på sporet af den mor, hun aldrig har kendt – en iskold og beregnende kvinde, der gav hende livet, men måske også har tænkt sig at tage det fra hende igen.

Anmeldelse

Tess Gerritsen har gjort det igen – skrevet en meget spændende, barsk men også tankevækkende krimi.

Forfatterens sædvanlige hovedkarakterer gennem nu 4 krimier, xxxxxx Maura Isles og xxxxx Jane Rizzoli er igen hovedpersoner – mest/primært er det Maura, for denne bog handler om efterforskningen af drabet på en kvinde, som i bund og grund fuldstændig ligner Maura Isles./ligner Maura Isles til forveksling.

Maura har intet kendskab til sin biologiske mor. Hun er adoptivbarn, så temaet arv og miljø spiller derfor ikke overraskende en stor og interessant rolle i bogen.

Sagen om Mauras dobbeltgænger viser sig at føre tilbage til nogle helt specielle drab, som foregik for 40 år siden, og som er fortsat frem til nutiden.

De tildragelser, som nogle af personerne kommer ud for, er meget brutale og spændende. Et af bogens sidste kapitler er i den grad nervepirrende.

Man får et virkelig godt indblik i bogens karakterer, og selv om graviditet spiller en væsentlig rolle i bogen, synes jeg ikke, der ”tværes unødigt rundt i tykke maver”.

Tess Gerritsen kan sit kram som krimiforfatter, for selv om der kommer fint styr på opklaringsarbejdet til sidst/mod bogens slutning, sættes ”turboen til igen”, og så sluttes der af med en gedigen overraskelse.

Som de, der læser Tess Gerritsen, ved, er hun lægeuddannet. Det ses tydeligt i både denne og i hendes andre bøger. Det lægefaglige er godt, grundigt og interessant beskrevet. Hvis man ikke er til udførligt beskrevne drabsofre og obduktioner, er der sider man skal bør læse ”med lukkede øjne” – hvordan man så bærer sig ad med det?

Jeg var ikke så begejstret for Tess Gerritsen foregående krimi ”Synderen” nåh!? og?, men det er jeg i den grad over page-turneren (forslidt ord)”Dobbeltgængeren”.

5 krimihjerter af 5