”Døden skal du lide” af Matthew Arlidge

Jentas 310122 – 432 sider

Matthew Arlidge har igen skrevet en fremragende krimi fyldt med spænding, troværdigt efterforskningsarbejde og psykologisk indsigt.

Man møder mange meget interessante personer, som man lærer virkelig godt at kende.

Hovedpersonen er – som i Arlidges otte foregående bøger – politikommissær Helen Grace, som er en eminent god efterforsker. Hun har også har sine personlige problemer, som ikke bliver mindre af, at hun indleder et forhold til en underordnet.

Også andre personer fra de foregående bøger møder man i ”Døden skal du lide”. Det er bl.a. journalisten Emilia Garanita, som ikke skyer nogen midler for at få en god historie om en igangværende kriminalsag.

Sagen i ”Døden skal du lide” er, at nogle yngre personer får en opringning fra en ukendt person. Budskabet er: ”Du har kun en time tilbage at leve i”. Det viser sig at holde stik. En ihærdig jagt på gerningsmanden sættes lynhurtigt i gang.

De viser sig, at de truede – og senere myrdede – personer har tilknytning til hinanden, da de i deres tidlige ungdom sammen havde en havde en modbydelig og livsfarlig oplevelse i forbindelse med et nat-orienteringsløb arrangeret af deres skole.

På fremragende vis og med psykologisk indsigt skildrer Matthew Arlidge disse menneskers indbyrdes forhold dels i fortiden og dels i nutiden. Da synsvinklen skifter mellem personerne, får man god indblik i, hvorfor de agerer, som de gør.

Da efterforskningsarbejdet og også livet på politigården ses fra flere af politifolkenes synsvinkel, lærer man også dem godt at kende.

Også morderens synsvinkel indgår i handlingen.

Som altid må man beundre Matthew Arlidges evne til at skrive en krimi, der fænger voldsomt fra første til sidste side.

Og så er det jo altid en superoplevelse, når der til sidst kommer en overraskelse, som man ikke havde set komme.

5 krimihjerter af 5