”Ondt blod” af Emilie Schepp

Politikens forlag.dk 2017 – 388 sider

Anmeldelse

”Ondt blod” er en pageturner af karat. I mine øjne er det den bedste af svenske Emilie Schepps tre thrillere med anklager Jana Berzelius som hovedperson.

Bogen har to parallelle handlingsforløb, som egentligt ikke har særlig meget med hinanden at gøre bortset fra, at Jana spiller en betydelig rolle i dem begge.

Det første handlingsforløb omhandler opklaringen af flere brutale og særdeles blodige drab. Efterforskningen viser, at disse vanvidshandlinger i al sin enkelthed handler om hævn. Hævn for hvad? Det går efterhånden op for efterforskerne, som følge af god og grundig efterforskning.

Janas rolle i dette handlingsforløb er, at hun tilknyttes efterforskningen som anklager, men når man kender Jana, ved man, at det ikke kun er skrivebordsarbejde, hun beskæftiger sig med.

Det andet handlingsforløb har i endnu højere grad Jana i hovedrollen. Fra de to foregående bøger ved man, at hun bærer på meget traumatiske hemmeligeligheder fra sin fortid. Det er netop fortiden, der igen kommer op til overfladen og tvinger Jana til at foretage handlinger, som ligger langt udenfor det, som loven tillader, men som hun ganske enkelt er tvunget til at foretage sig, så hun kan fortsætte det liv, hun lever nu.

Emilie Schepp beskriver godt og grundigt bogens personer. Det gælder både hovedpersoner og bipersoner. Hun beskriver også på god vis de mange forskellige miljøer, man stifter bekendtskab med.

Med jævne mellemrum bogen igennem følger man gerningsmandens tanker, og man får derigennem en god indsigt i, hvad det er, der kan være med til at skabe en drabsmand. Bl.a. hvor stor betydning en tryg barndom eller mangel på samme har for et menneskes udvikling.

Kærlighedstemaet spiller en stor rolle i bogen, men på forskellig vis. Der er den uproblematiske kærlighed hos et yngre ægtepar. Der er ægteparret, der har problemer med at få børn. Der er ægtemanden, der bryder ud af et 20-årigt ægteskab. Der er den ugengældte kærlighed. Der er kærligheden – eller manglen på samme – mellem forældre og voksne børn. Og så er der den ubetingede kærlighed, der kan føre til grufulde handlinger.

Selve det politimæssige virker også troværdigt. I ”Ondt blod” præsenteres man for teamsamarbejde – noget som jeg ind imellem kan savne i andre krimier.

Jeg glæder mig allerede til at læse kommende bøger fra Emilie Schepp.

I øvrigt kommer Emilie Schepp til Krimimessen i Horsens den 1. og 2. april. Hende glæder jeg mig til at møde.

5 krimihjerter af 5