”Dybet” af Michael Katz Krefeld

Lindhardt og Ringhof.dk 2016 – 312 sider

Bogen er en del af en serie, som nu består af 1: Afsporet 2: Savnet 3: Sekten

4: Dybet

ANMELDELSE af JAN FINDAL – www.findalskrimiside.dk

Som sædvanlig formår Michael Katz Krefeld at skrive en bog, som fænger fra første til sidste side.

Bogen tager sit udgangspunkt i to 12-årige drenges overfald på en 3-årig pige. Et overfald som ender helt fatalt. Drengene bliver afsløret og bliver anbragt på en institution, hvorfra de først bliver lukket ud som unge mænd.

Den ene af drengene, Morten har konstant dårlig samvittighed over sin handling, men forsøger at få en hverdag til at hænge sammen. Han er blevet udstyret med en ny identitet, så han ikke risikerer at blive konfronteret med den grufulde handling, han foretog sig som dreng.

Imidlertid plages han også af nogle iagttagelser, han har gjort sig i medierne. Det viser sig nemlig, at der over tid er begået en række bestialske overfald på kvinder i København. Overfald som i mistænkelig grad minder om det, som han og kammeraten Kasper begikmod den lille pige.

Nu frygter han, det er Kasper, der også er udstyret med en ny identitet, der er på spil. Morten opsøger den tidligere politimand Thomas Ravnsholdt bedre kendt som Ravn, der nu ernærer sig som privat efterforsker og borpå en båd på Christianshavn. Morten håber, at Ravn kan finde barndomskammeraten og afsløre ham som gerningsmanden til de forbrydelser, han mistænker ham for at have begået og få ham forhindret i at begå nye.

Efter et endnu et overfald, der ender med drab, indleder både politiet og Ravn jagten på gerningsmanden, som Morten i hvert fald nuer helt sikker på, er Kasper.

”Dybet” er meget barsk krimi, som rummer en del voldsomme beskrivelser af, hvad en sindssyg gerningsmand udsætter sine ofre for. Samtidig fortæller den på spændende og dramatisk vis, hvordan Ravn og Morten forsøger at finde Kasper og finde ud af, om det virkeliger ham, der er den skyldige. Det er ikke småting de byder sig selv og samtidig bliver udsat for.

Midt i al gruen og rædslerne er handlingen også fyldt med humor. Ikke mindst de herlige scener mellem Ravn og hans aldrende engelske bulldog, Møffe, som til Ravns store fortrydelse ikke er nem at holde på slankekur. Også scenerne med den meget kvindekære Eduardo, der altid forelsker sig, er humoristiske. Ligeledes er der er megenhumor, når Ravn færdes sammen med vennerne i det fint beskrevne christianhavnske miljø.

Også de andre steder, hvor personerne færdes er godt beskrevet. Denne gang kommer Ravn endog til Klitmøller ved det yderste nordlige Vesterhav.

I ”Dybet” møder man mange forskellige typer menneskerog beskrivelserne af dem er meget levende.

Man kan sagtens forstå, hvad der har gjort de to 12-årige drenge til det, de er blevet til. Igen må man konstatere, at det miljø, et barn vokser op i, har overordentlig stor indflydelse på det, et barn udvikler sig tilsenere i livet.

Det er ikke ligefrem det bedste indtryk, man i bogen får af alt det, der kan foregå på institutioner, hvor unge mennesker – i bogen kriminelle – er anbragt, men det finder desværre også sted i virkelighedens verdeni dag.

Også i ”Dybet” konfronteres Ravn med det meget triste og sørgelige faktum, at han for 4 år siden mistede sin kæreste Eva, som formentligblev dræbt af en hjemmerøver.

Det er noget, som forståeligt nok stadig piner Ravn, og han håber fortsat, han kan finde gerningsmanden

”Dybet” er velskrevet og meget spændende og har alt det, der hører en god krimithriller til, og jeg glæder mig allerede nu til nummer 5 bog med Ravn.

Dog minder jeg lige om her til sidst at betegnelserne kriminalpolitiet og ordenspolitiet blev afskaffet ved politireformen i 2007.

5 krimihjerter af 5