Mandag den 2. november 2015 havde Politikens Forlag inviteret til brunch på Café Casablanca i Aarhus for at et par bloggere/anmeldere, et par journalister og en bibliotekar kunne få lejlighed til møde forfatter Christian Mørk i anledning udgivelsen af han nye bog ”Drengen ingen kunne finde”.
Til stede var også Christina Ove Holm – Pressechef og Social Media/Brand-manager hos Politikens Forlag.
Jeg kendte faktisk ikke noget til Christian Mørks forfatterskab ud over hans nye roman, ja og forfatteren selv vidste jeg heller ikke meget om bortsetfra, at han er søn af skuespillerparret Susse Wold og Erik Mørk, og det har jo dybest set ikke noget med Christian Mørks forfatterskab at gøre.
At kanelsneglene og maden i øvrigt var meget lækker, glemte man næsten helt på grund af den gode oplevelse, det var at være i selskab med Christian Mørk. Han var særdeles sympatisk, venlig og behagelig at være sammen med, og så kunne han på en entusiastisk, interessant og god forklarende måde fortælle om sit forfatterskab.
Bogen, han i særdeleshed fortalte om, var selvfølgelig ”Drengen ingen kunne finde”. Christian Mørk ynder ikke at genreopdele bøger, men ville alligevel godt hæfte genrebetegnelsen ”eventyr-thriller” på sin seneste bog. En betegnelse som TV-manden Ingolf Gabold har fundet på.
Selv om jeg i udpræget grad er til den mere realistiske thriller og krimi, var det yderst spændende at høre, hvilke tanker, Christian Mørk havde gjort sig i forbindelse med skrivningen af bogen.
Det viste sig at bogen havde været flere år undervejs fra ide til færdig bog.
Selv om bogen er ”eventyr-agtig”, er personerne og temaerne realistiske. Det er mere det, personerne kommer ud for, der udgør det eventyrlige og overnaturlige.
Christian Mørk gør i sit forfatterskab meget ud af nærmest at ”kravle ind” i sine personer for på den måde gøre dem ”rigtige”. Det gælder både for helte og skurke.
De steder, hvor handlingen foregår, er virkelige steder i den lille amerikanske stat Vermont, hvor Christian Mørk i øvrigt har gået på universitet. En stat på størrelse med Jylland. I Vermont er der meget uberørt natur, hvor jægere kan dyrke jagtens glæder kun i selskab med sig selv, og hvor det mystiske og mytiske trives godt.
Når man er sammen med Christian Mørk – som bor i USA – virker han pæredansk, men han fortalte, at hans fortællestil nok er mere amerikansk end nordisk. Ligeledes fortalte han, at når han skriver, er det bedste, han kan komme ud for at gå i den tilstand, han kaldte for ”selvforglemmelse”, forstået på den måde, at ordene ”skriver sig selv”, uden han egentlig ved, hvordan det sker.
Christian Mørk spekulerer ikke på oplagstal. Det kan efter hans mening fjerne fokus, hvis han skal tænke på dem, når han planlægger og skriver en bog.
Hvad anmeldelser angår, læser han dem ikke, før noget tid efter en bog er udkommet.
Selv om Christian Mørk for længst er blevet en anerkendt forfatter, har han stadig en drøm, og det er ganske enkelt kun, at forfatterskabet må blive ved.
Det glæder selvfølgelig mig som anmelder og blogger, at Cristian Mørk værdsætter vores interesse for bøger, og at han sætter pris på at få en snak med os, som repræsentanter for den helt almindelig læser.
Tak til Christian Mørk og Politikens Forlag for en rigtig hyggelig dag. Jeg glædes altid over at møde en kendt forfatter og så opdage, at der gemmer sig et helt almindeligt menneske bag det kendte navn.