Forlagets beskrivelse
I ”Løvetæmmeren” rusker vinterens koldeste måned i Fjällbacka, og gaderne er så glatte og tilsneede, at en billist slet ikke når at reagere, da en ung og nøgen pige pludselig står foran ham.
Sagen om pigen, som viser sig at have været sporløst forsvundet i fire måneder, bliver Patrik Hedströms, og da man ved grundigere undersøgelser finder, at hun på voldsom vis er blevet mishandlet, står det klart for ham, at der meget muligt kan være flere ofre. Sagen trækker tråde til Erica Falcks samtidige efterforskning i en gammel sag om en kvindes mord på sin mand, og begge efterforskere må snart samarbejde i et kapløb mod tiden, for at forhindre flere mord.
”Løvetæmmeren” er en grufuld og vanvittigt spændende krimi af Camilla Läckberg, der med genren i hånden atter får sin læser til at gispe af trangen til at opklare sagen i selskab af Hedström og Falck.
Min anmeldelse
Man er straks på hjemmebane, når man går i gang med at læse ”Løvetæmmeren”. Har man læst de foregående bøger af Camilla Läckberg, kender man både Fjällbacka og omegn og mange af de personer, der medvirker i bogen.
Bogens hovedpersoner er selvfølgelig forfatteren Erica Falck og hendes politiægtemand Patrick Hedström, men også alle de kendte politifolk på politistationen i Tranumshede spiller en stor rolle.
Politifolkene er realistisk beskrevet, dog er Mellberg, lederen af politikorpset på alle måder en parodi på en leder. Det kan man synes om eller ej. Jeg kan godt more mig over ham.
Jeg mener for så vidt også, at meget af politiarbejdet i bogen virker troværdigt, selv om jeg undres over, at en politistation med så få betjente kan efterforske så alvorlige forbrydelser, som finder sted. Jeg bemærker dog, at man indleder et samarbejde med Tranumhedes omliggende politikredse og en profileringsekspert, men selve det egentlig opklaringsarbejde ligger i hænderne på de få lokale betjente.
Bogens personer er i det hele taget realistisk beskrevet. Läckberg præsenterer læserne for mange forskellige persontyper, som spænder fra de modbydeligste sadister til kærlige og venlige mennesker.
Man er også omme ad mange temaer i bogen. Her er kærlighed, jalousi, skilsmisse, svigt og forældre/børn. Temaer som i større og mindre grad har indflydelse på bogens krimiintrige.
Fra bogens start er der tre handlingselementer. Et der foregår i den nære fortid, et hvor Erica besøger en kvinde, der er dømt til anbringelse på en retspsykiatrisk anstalt og et som handler om bortførelse og mishandling af en ung pige. Ikke overraskende forenes disse elementer mere og mere efterhånden som handlingen skrider frem.
At også Erica inddrages i opklaringen af bogens forbrydelser – endda med politiets billigelse, er nok ikke helt realistisk, og det er det heller ikke, at der nu i den 9. bog igen sker spektakulære forbrydelser omkring den lille by Fjällbacka, men det er nu engang Läckbergs koncept.
Läckbergs bøger er og bliver femikrimier. Meget af handlingen beskriver i detaljer, hvordan familielivet foregår rundt om de små hjem i Fjällbacka og især hos Erica og Patrick. For mig opleves det som noget trættende.
Selve krimiintrigen er særdeles spændende og bliver mere og mere barsk og uhyggelig som handlingen skrider frem. Läckberg har det med at hæfte en cliffhanger på slutningen af flere kapitler for så at gå til næste kapitel. Det skaber rigtig god spænding, og bortset fra alt det der ”femi-noget” er bogen i høj grad værd at læse.
4 krimihjerter
People’sPress 2015 – 382 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget
Bogen findes som Lyd- og Ebog hos MOFIBO