”Lånt identitet” af Grabowski & Snowden

Fra forlagets omtale af bogen:

Titlen: ”LÅNT IDENTITET” leder straks læsernes tanker hen på et af de største problemer som man dagligt hører om via pressen, nemlig om hvordan kriminelle kan hacke sig ind i de flestes computere, og derved skaffe sig adgang til folks bankkonti og hvad værre er, overtager folks identitet. Handlingen i denne roman har i allerhøjeste grad noget med dette problemkompleks at gøre. Har man blot læst nogle få sider af denne bog, så opdager man hurtigt, at der er tale om en på flere måder helt anderledes krimi. I bogen møder man nogle offentligt kendte personer, der har accepteret at optræde i bogens handling som sig selv og delvist med egne replikker, bl.a. forsvarsadvokat Merethe Stagetorn, sexolog Joan Ørting, sognepræst Poul Joachim Stender og dommer Peter Garde. Handlingen er flettet ind i de faktiske begivenheder, som fandt sted fra 2006 til 2008.

Min anmeldelse

På plakaten, som jeg så på Krimimessen for denne bog, giver ”Forlaget Kunstart” udtryk for, at ”Lånt identitet” bliver ”Årets krimi”. Det tror jeg ikke, den bliver. Krimiintrigen er for så vidt god nok. Det er fint at lade den flygtede og drabsdømte Sebastian Wegner agere som en attraktiv kvinde; men der er for meget andet, der ikke er i orden.

Det er en nytænkning, at bogens kapitler alle indledes med en billedvignet kreeret af forfatteren selv. Billedet passer på kapitlets indhold, men denne nytænkning siger ikke mig noget.

At bogen har personer fra det virkelige liv, fx forsvarsadvokaten Margrethe Stagetorn og sexologen Joan Ørting virker efter min mening temmelig søgt og ganske overflødigt.

Bogen er fyldt med mange temaer spændende fra diverse beskrivelser af transvestitter og homofiles seksualitet til rockeres gøren og laden.

Og så er den i den grad fyldt med alt for meget udenomssnak og uvedkommende beskrivelser af dette og hint. Der mangler ganske enkelt at blive skåret ind til benet.

At bruge flere sider på to bryllupstaler er mig komplet uforståeligt, og adskillige steder i bogen mangler jeg fokus på handlingen.

Jeg kunne heller ikke lade være med at hæfte mig ved, at bogens typografiske opsætning bestemt ikke ligner den gængse, idet linjerne skifter med at ”stå i klumper” og som enkeltstående linjer. Det virker irriterende.

På mig virker det desuden generende, at bogen benytter ”kreativ kommatering”. Jeg synes, at det forstyrrer et naturligt læseflow.

Bogens hovedperson, Sebastian Wegner anholdes den 12. januar og får allerede sin dom i april. Det er fuldstændig urealistisk, at en domsfældelse går så stærkt.

Jeg bemærker også, at bogen begynder med et langt, og synes jeg, alt for selvpromoverende forord.

Smag og behag er forskellig. Nogen synes sikkert noget andet end mig, som nøjes med at give 2 krimihjerter.

2 krimihjerter af 5