”Hun som våger” af Caroline Eriksson

People’s 2020 – 263 sider

Forlagets beskrivelse af bogen

Forfatteren Elena er for nylig blevet separeret fra sin mand og bor nu i et rækkehus uden megen kontakt med omverdenen. Den eneste, hun jævnligt ser, er sin søster, men deres relation er anstrengt og fuld af fortielser.
For at aflede sine tanker begynder Elena at observere familien Storm, der bor overfor. Bag den pæne facade udspiller der sig tilsyneladende et dystert drama mellem ægtefællerne. Elena kan ikke modstå tilskyndelsen til at følge efter dem og lure på dem i smug, og jo længere hun vover sig ud, desto større bliver hendes bekymring for, at noget forfærdeligt snart vil ske.
Da Elena får kontakt med Leo, familien Storms teenager, får hun et direkte indblik i familiens liv. Leos mor bærer tydeligvis på en mørk fortid og er i stand til at gøre frygtelige ting. Elena drages længere og længere ind i begivenhederne, og snart truer katastrofen.

Min anmeldelse

”Hun som våger” er en krimi, hvor det psykologiske spiller en altafgørende rolle. Elena, som er forfatter, kan ikke rigtig komme i gang med skriveriet efter separationen, så hendes tid går mest med at skrive lektørudtalelser og med at iagttage genboerne, familien Storms gøren og laden.

Hun er efterhånden blevet overbevist om, at der foregår et dystert drama hos familien.

Som tiden går, bliver hun ven med genboernes teenagesøn, Leo, og hun bliver mere og mere bekræftet i, at hendes teori om, der foregår noget mystisk hos familien holder stik

Man følger også andre personers tanker. For mig foregår det meste af handlingen inde i hovedet på folk. Jeg kunne godt tænke mig, at der var ”mere gang” i personerne. Ganske vist er der beskrevet et par dramatiske scener, men jeg må indrømme, jeg kedede mig lidt under læsningen.

Når det så er sagt, synes jeg, at personkarakteristikkerne er udmærkede og realistiske.

Hvad der er op og ned på det, der foregår, får man en fin forklaring på til slut i bogen.

3 krimihjerter af 5