People’s 2022 – 397 sider
Fra bogens bagside:
Fire generationer af kvinder forfulgt af den samme skæbne.
I 1967 flyder liget af en kvindekrop op til overfladen af Svartån-søen tæt på Örebro slot. Det er Mary Billbro, som har været tvangsindlagt på Västra Mark psykiatrisk hospital – en institution for sindssyge, asociale og seksuelt afvigende kvinder.
Over 50 år senere begynder Mary Billbros barnebarn, Eva Kulitz at grave i familiehistorien og beslutter sig for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hendes mormor.
Eva Kulitz arbejder som sagsbehandler i Forsikringskassen, og nogle af dem, der er blevet nægtet sygedagpenge, begår efterfølgende selvmord. Kort tid efter begynder Eva at modtage dødstrusler, men fra hvem?
Politikommissær Kristoffer Bark bliver sat på sagen. Og det fører ham tilbage til de frygtelige gerninger, der engang blev begået på Västra Mark, og til en slægtshistorie, der spænder over fire generationer.
Min anmeldelse:
Det, der især i al sin gru står tilbage, når man har læst ”Danse, danse, dukke min”, er de beskrivelser, der handler om de tvangsindlagte kvinder på det nu nedlagte Västra Mark psykiatrisk hospital.
Ufatteligt, hvad de stakkels kvinder blev udsat for. Desværre er der ikke noget nyt i det. Også her i Danmark er samme skæbne overgået sindssyge, åndsvage, asociale og seksuelt afvigende kvinder.
Anna Jansson evner på allerbedste vis at lade disse barske kendsgerninger indgå i en spændende intrige, hvor hun lader et nutidigt drab samt to drab for år tilbage hænge sammen med begivenheder, der er foregået på Västra Mark psykiatriske hospital, dengang det fungerede som hospital.
Hovedhandlingen foregår i nutiden og knyttes til fortiden gennem dagbogsblade, som bliver fundet skjult i kroppen på en dukke, som ved en tilfældighed dukker op. Dukken har tilhørt den tvangsindlagte og myrdede Mary Billbro. Hendes datter samt barnebarn Eva Kulitz spiller en vigtig rolle i den nutidige handling.
Politikommissær Kristoffer Bark leder efterforskningen af det nutidige drab.
Man møder mange interessante og velbeskrevne personer.
Jeg synes, at der er for meget, der falder for nemt i hak, og så er der efter min smag også for meget ”føle-føle”, når handlingen foregår i nutiden. Det forhindrer dog ikke ”Danse, danse, dukke min” i at være en drønspændende krimi.
”Danse, danse, dukke min” er det tredje uafhængige bind i serien om politikommissær Kristoffer Bark. De to foregående bind er ”Datter savnet” og ”Skyggen bag dig”.
4 krimihjerter
People’s 2022 – 397 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget