For kort tid siden anmeldte jeg den fremragende franske thriller “Alex” af Pierre Lemaitre.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på 2 “dramaer” fruen og jeg var invoveret i på en ferietur i det skønne Sydfrankrig.

Solen skinner over Provence. Vi har været i her i 5 dage.  Min kone og jeg og kører ad bjergveje med mange hårnålesving mod byen Bergamone, hvor vi har hørt, der skulle være en antikvitetshandler. Måske kan vi være heldig at få en Murano-vase med hjem til samlingen.

Vi parkerer bilen på en lille p-plads lidt uden for ”Centre Ville” og finder frem til antikvitetshandleren. En flink yngre mand, som taler et godt engelsk. Dejligt, når franskmændene kan det. Det letter kommunikationen. Vi finder desværre ingen Murano vaser.

På vej tilbage til bilen, går min kone ind i en kiosk for at købe postkort og frimærker. Jeg bliver udenfor og kigger på omgivelserne. Med øjnene følger jeg interesseret en kvindelig gendarm, der går og skriver p-bøder ud.

Udenfor kiosken holder en lækker hvid Pegeout Sportsvogn og bag den en ualmindelig stor sort firhjulstrækker med lad. Begge biler lovligt parkerede for den kvindelige gendarm viser ikke bilerne nogen interesse.

Mens jeg står og kigger, kommer firhjulstrækkerens chauffør og sætter sig ind i bilen og begynder at bakke. Jeg når lige at give ham tegn til stoppe, da han begynder at bakke, for ellers ville han have bakket ind i en jernpæl. Så kører han fremad og drejer ud i trafikken og strejfer samtidig Pegeouten med det resultat, at den får nogle skrammer. (se billedet) Jeg gestikulerer vildt, men han fortsætter.

Pludselig ser jeg, at han længere fremme har vendt bilen og kører tilbage og forbi der, hvor jeg står. I det samme kommer min kone ud fra kiosken. Hun har altid papir og kuglepen i tasken.

– Skriv hans nummer ned -, råber jeg og dikterer bogstaver og tal på nummerpladen.

Med min kones nedskrevne tal henvender jeg mig, som den lovlydige borger jeg er, til den kvindelige gendarm.

– Do you speak English? – spørger jeg.

– Non, – lyder svaret. Jeg får hende med hen til Pegeouten og forsøger med tegnsprog at forklare, hvad der er sket, men så tror hun, at det er mig, der har lavet skrammerne.

Af en eller anden grund, er der kommet flere folk til, men ingen kan engelsk.

Det er ikke fordi, jeg har læst så mange franske krimier, men jeg har da set nogle krimifilm, og jeg ser for mig, hvordan jeg bliver anholdt og kommer med på en skummel fransk politistation.

I mellemtiden er der nogen, der har fået fat i kioskdamen, for hun kan engelsk. Jeg forsøger nu, så godt jeg kan, at forklare, hvad der er sket, men stadig hænger det i luften, at det er mig, der er den skyldige. Den mørke politistation fra de fra franske kriminalfilm sidder stadig i baghovedet.

Efterhånden går det dog op for de forsamlede, at jeg bare har noteret bilnummeret på den bil, der forårsagede skrammerne. Så pludselig tager sagen en ny udvikling. Den hvide sportsvogns ejer ankommer. Det er en lokal fransk kvinde – ingen yndig mademoiselle men en lidt mere sat madamme med farvet sort pagehår og meget røde læber. En lidt ældre model, der for få uger siden har erhvervet sig bilen.

 Selvfølgelig misforstår hun også situationen og tror, det er mig, der er den skyldige. Nu er jeg heldigvis mere rolig, og den franske politistation er ved at fortone sig, og da så sagens rette sammenhæng går op for hende, bliver jeg nu nærmest dagens helt, fordi jeg har bilnummeret på den skyldige.

Det var en lettelse at ændre status fra skurk til helt, og helte skal belønnes, så min kone og jeg bliver nu inviteret på den lokale bar,  hvor vi efter eget ønske bliver beværtet med appelsinjuice – vi er jo kørende –  og gennem en ung belgisk turist får vi også kommunikeret lidt.

Så pludselig skal madamme ud og ryge, men kommer lidt efter glædesstrålende ind igen. Hun har på en eller anden måde fundet ud af, hvem det er, der har skrammet hendes bil. Hun har været i kontakt med ham via sin mobil, og han har indvilliget i at betale for skaden. Det hele ender med franske kindkys og madammes adresse, så vi altid kan få hendes hjælp, hvis der opstår problemer for os i hendes by.

Min kone og jeg kører nu videre, og jeg kom i denne omgang ikke til afhøring på den franske politistation, jeg havde set for mit indre blik.

Hvor den kvindelige gendarm blev af i al tumulten, fandt jeg aldrig ud af.