Tirsdag den 6. februar havde forlaget Lindhardt og Ringhof inviteret til et bloggermøde med krimiforfatter Lone Theils på ”Café Stiften” i Aarhus.
Sædvanligvis er vi plejer vi at være 10 – 12 bloggere til et sådant møde, men denne gang var der foruden Lone Theils kun mine to rigtig gode krimivenner Lone Maj Knudsen, Tine Færch og mig med til mødet.
Det blev et utrolig hyggeligt og givende møde, hvor der blev talt om alt muligt inden for Lone Theils krimiverden.
Lone Theils udgiver den 22. februar den tredje bog i serien om London-korrespondenten Nora Sand. Den hedder ”Heksedrengen”, og på bogens bagside kan man læse følgende:
”En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk realitystjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker.”
Lone Theils fortalte om, hvordan en sag fra 2001, hvor en lille dreng var blevet fundet maltrakteret i Themsen, havde givet hende inspiration til bogen.
Vi fik os en god snak om, hvordan heksetro, og alt hvad det kan indebære af grufuldheder, stadig spiller en stor rolle for en del afrikanere – også dem, der er bosat her i Vesten.
De rige russiske oligarker, som for en dels vedkommende har tilknytning til London, har også altid haft Lone Theils interesse, så en sådan oligark indgår derfor også i handlingen.
En stor del af hendes arbejde med at skrive bogen, er foregået i Thailand, men også i det kolonihavehus med helårsstatus, hun bor i. Huset er nu i gang med en renovering, så ind imellem må hun derfor finde andre ”skriveværksteder”.
Lone Theils skriveproces skal foregå helt uforstyrret, og det kræver i den grad selvdisciplin at skrive en bog. Hun skriver altid kronologisk. Altså ikke noget med at skrive slutningen først eller et dramatisk afsnit, som ligger midt i handlingen.
Selve skrivningen er jo kun en del af processen. Redigeringsprocessen kræver virkelig meget arbejde, men hun har en god redaktør, så det er altid lykkedes at komme frem til et godt resultat, selv om hun ind imellem undervejs har kunnet være i tvivl herom.
Lone Theils gav udtryk for, at hun i den grad elsker London. Det fornemmer man bestemt også, når man læser Nora Sand-bøgerne, hvor der er mange fine beskrivelser af millionbyen.
Hun var heller ikke bange for at indrømme, at mange af de tanker og følelser, som Nora giver udtryk for, er nogle, som Lone Theils har taget fra sig selv.
I vores snak kom vi også ind på Noras arbejde som journalist. Også her gælder det, at grundsubstansen i hendes arbejde, er noget, som Lone Theils har hentet fra sit eget journalistunivers.
Til slut kom vi også ind på Krimimessen i Horsens. Den elsker Lone Theils.
Hun er kommet på messen i mange år, også længe inden hun selv blev forfatter, for hun elsker at læse krimier. Hun fortalte, at det har været en speciel følelse først at deltage i Krimimessen som almindelig gæst, og så lige pludselig blive en forfatter, som folk gerne vil læse og også tale med. Hun nyder at møde folk og snakke krimier. På grund af al snakkeriet på Krimimessen, når hun slet ikke alt det, hun ellers har planlagt, at hun skulle opleve.
Selv om krimier, er noget af det bedste, hun kan læse, har hun dog sat sig selv på ”krimirationering”, så det kun er hver tredje bog, hun læser, der må være en krimi. Lone Theils er også begyndt at læse lydbøger. Den bog, hun for tiden lytter til, er en amerikansk udgave af ”Moby Dick”.
I lighed med Lone Theils glæder jeg mig også til den kommende Krimimesse, hvor jeg helt bestemt igen skal have en snak med hende og få sagt tak for sidst for et rigtig hyggeligt bloggermøde.