Politikens forlag 201124 – 563 sider
Fra bogens bagside
Tælle til en, tælle til to. En morder er løs, du har ingen ro.
Tælle til tre og fire og fem. Døden er bag dig, så mon du når hjem?
Et bestialsk mord er blevet begået, og hurtigt viser det sig, at sagen trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på en 19-årig gymnasiepige.
Uden andet våben end sin telefon manipulerer og ydmyger en gerningsmand sine ofre og fører dem ind i et spind af fornedrelse og koldblodig kontrol.
Mark Hess og Naia Thulin sætter alt ind på at opklare forbrydelsen, som viser sig at være en perverteret gemmeleg, der begyndte en forårsdag for mere end 30 år siden, hvor en hyggelig skoleudflugt forvandlede sig til et mareridt.
Et kapløb med tiden går i gang, og Hess og Thulin kommer under et umenneskeligt pres for at forbinde fortid og nutid, før gemmelegen kræver flere ofre.
Min anmeldelse
Søren Svejstrups ”Tælle til en, tælle til to” er efterfølgeren til hans helt fantastisk gode krimi ”Kastanjemanden” fra 2018.
Om den nye krimi kan jeg kun sige: ”Tælle til en, tælle til to. Bogen er helt forrygende go’.”
Bogen er på 563 sider, og det er ikke en side for meget. Ud over at være en fremragende krimi er den også så meget andet.
Krimiintrigen er suveræn. Hvorfor bliver flere kvinder myrdet på en modbydelig og bestialsk måde efter at have været udsat for stalking, samtidig med der bliver sendt et børnerim på deres mobiltelefoner? Hvorfor er det lige netop disse kvinder, der myrdes? Har de noget til fælles?
Bogens to hovedpersoner er efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess. Det var de også i ”Kastanjemanden”. De er begge virkelig dedikerede efterforskere, men de har hver især personlige problemer – især Mark Hess – som besværliggør deres efterforskning. Det til trods, gør de deres allerbedste for at komme til bunds i drabssagerne.
Selvfølgelig fylder beskrivelserne af alt det efterforskningsmæssige rigtig meget. Det er fremragende godt og realistisk beskrevet.
Man får også gode beskrivelser af kærlighed – ikke ”pladderromantik” – på godt og ondt, desuden er der beskrivelser af forholdet mellem forældre og børn, endvidere beskrivelser af forhold på forskellige arbejdspladser med fokus på ledere og ansatte, beskrivelser af gymnasieliv m.m.
De steder, hvor handlingen foregår, bliver beskrevet på allerbedste vis. Man kan i den grad let se stederne for sig.
Selvom handlingen er fuld af grusomheder er den realistisk.
Jeg har læst mange helt fantastiske gode og spændende krimier i 2024, og “Tælle til en, tælle til to” er en af de absolut bedste, jeg har læst i år.
5 krimihjerter af 5
Politikens forlag 201124 – 563 sider
Reklame:
Bogen er et anmeldereksemplar sendt fra forlaget